Formandens beretning ved generalforsamling hos SuperBrugsen i Hirtshals

Den lokale webavis har allerede omtalt generalforsamlingen torsdag aften, men bringer her det praktisk taget uredigerede manuskript til formand Nete Dalsgaards beretning til medlemmerne hos SuperBrugsen.

79

Velkommen til årsmøde.

Coop-kortet er beviset på, at du er medlem og dermed medejer af Coop.

Som nyt medlem er der et ”andelsindskud” på 200 kr., som du får tilbage, når du melder dig ud.

Det, at man betaler 200 kr. ved indmeldelse, har rødder i andelsbevægelsen, hvor man forpligter sig i et økonomisk fællesskab.

Både Coop og alle de selvstændige brugsforeninger under Coop er 100 % ejet af medlemmerne. Der er altså ingen aktionærer, der skal have udbytte af forretningen.

Der er kun medlemmerne at tage hensyn til. Ud over at drive gode forretninger for alle kunder, har vi som opgave at give medlemmerne særlige fordele og indflydelse.

I dag er vi samlet til det lokale møde, hvor I som medlemmer kan få indsigt i forretningen og give udtryk for, hvordan I synes, den skal udvikle sig. Der er også her, vi vælger den bestyrelse, som varetager jeres lokale interesser.

Bestyrelsen her består af:  Jytte Jensen, Irene Thomsen, Hans Olsen, Kenneth Pedersen, Aase Pedersen,

Som lokal bestyrelse er vi med til at vælge landsrådet, som er den øverste landsdækkende forsamling. Her tages de større strategiske beslutninger, som eksempelvis at stifte en bank for medlemmerne.

Jeg er valgt til landsrådet. Som medlemmer er I altså sikret indflydelse på Coop via et repræsentativt demokrati.

Danmarks første levedygtige brugsforening blev stiftet af en kreds af Thisted-borgere med pastor H.C. Sonne i spidsen den 6. maj 1866.

Siden da er idéen om, at forbrugerne i fællesskab får flere fordele, kun blevet større. Hirtshals kom med i 1902.

Brugsforeningerne blev til FDB og derefter til Coop, og vi er i dag Danmarks førende udbyder af dagligvarer. Idéen viser stadigvæk hver dag sit værd for medlemmer og kunder.

I år markerer vi, at det er 150 år siden, brugsen i Thisted så dagens lys. Det bruger vi til at vise, at vi som medlemmernes og kundernes egen butik har været med til at forme det danske samfund og udvikle den mad, vi spiser. Det har vi også tænkt os at gøre i fremtiden.

Det sker på flere forskellige måder – som I kan se på bordene har vi også taget hul på jubilæumsåret.

Vi har allerede udgivet en bog ” Vi mødes i Brugsen.

I april er der premiere på en ny dokumentarfilm om brugsbevægelsen,

Vi udgiver et helt nyt forskningsbaseret værk om Coops historie, og vi fejrer jubilæet med en reception.

Fra august til november fejrer vi jubilæet i alle Coops 1200 butikker, hvor vi smager på historien og sætter madpioneren Coop i går, i dag og i morgen i fokus.

Vores forening Coop er efter 150 stadig en levende forening – og i disse dage er der generalforsamling i 650 butikker – vi er Danmarks største generalforsamling med mere end 100.000 deltager.

For lidt over et år siden lovede vi i Coop at være med til at forbedre den danske madkultur. Vi kalder det for Coops Madmanifest. Med vægt på kvalitet frem for kun billige priser og discount tog vi i 2015 fat på at realisere Madmanifestets løfter.

Økologi skulle være hvermandseje, og i januar-februar sænkede alle kæder priserne på frugt og grønt i forventning om, at danskerne ville kvittere ved at købe flere økologiske varer. Og det virkede.    Senere fulgte mælk, kød og andre varegrupper med og i løbet af året introducerede butikkerne også nye økologiske varer . Vi har haft aktiviteter omkring økologi. Simon kan fortælle om hvordan det går i vores Brugs.

Som et led i løftet om, at Coop vil sætte mere smag på hverdagen opnåede Coop i 2015 også en historisk høj andel af nye varer med lanceringen af over 500 nye varer – heraf 150 Smag forskellen varer.

I Mad Cooperativet møder kunderne alt det bedste, som Coop byder på. Mad Cooperativet er en flagskibsbutik, der viser Coops Madmanifest i en fysisk butik. Coop åbnede butikken 26. marts på Københavns Hovedbanegård. Derudover er Mad Cooperativet et madlaboratorium, et tv-studie, en café, en bager, et street kitchen, en grøntsagsslagter og meget mere.

Siden åbningen har Claus Holm sendt direkte fra køkkenet i Mad Cooperativet i appetit   på TV2.   Måske har du set det på Tv?

I år bliver der lagt særligt vægt på løftet om, at det skal være sundere at leve nemt, og der kommer en lang række forskellige måltidsløsninger til danskerne.

I samarbejde med bl.a. Meyers, Cofoco og Hanegal har Coop udviklet et helt nyt koncept, hvor kunderne kan få mad af den bedste kvalitet, der er lige til at sætte på middagsbordet. Heri indgår også Coops meget populære C-serie. C måltidsmarkederne er begyndelsen på Coops hidtil største satsning på god og nem mad, og forventes at blive udvidet løbende med nye varer og løsninger.

“Sammen om mad til alle” er overskriften på Coops og Røde Kors’ nye samarbejde om at engagere danskerne i velgørenhedsarbejde til fordel for nødstedte i verdens brændpunkter og sårbare i Danmark. Aftalen løber frem til 2020. I maj donerede Coop via sine 1200 butikker 600 ton tøj af de i alt 1.100 ton tøj, som ”Smid tøjet Danmark” skaffede til Røde Kors’ arbejde for mennesker i nød. I september indsamlede Coops butikker i alt 900.000 kr. til Røde Kors’ arbejde for krigsofrene i Syrien.

Vi bruger begrebet kundetilfredshed/NPS (Net promoter Score) for at måle os selv. Og i 2015 kan vi glæde os over at alle kæder er foran målet.

Det er jer medlemmer/kunder der digitalt bedømmer vores butik og vi er rigtig glade for at få jeres bedømmelse. Det er der brug for, hvis vi skal forbedre os.

For tredje år i træk har Coop fået knap 100.000 nye medlemmer. Ved årsskiftet havde Coop og brugsforeninger tilsammen 1,58 mio. medlemmer, men målet er også ambitiøst. Inden 2018 skal Coop runde 2 mio. medlemmer.

Det skal ikke mindst ske ved at gøre ejerne, dvs. medlemmerne, til endnu mere ejere bl.a. ved at forsøge at involvere jer lige her i den lokale butik.

Alene her i vores butik har vi 2041 medlemmer mod 1974 sidste år .

Hvis nogen af de nye medlemmer er med her i aften, vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer et særligt velkommen!

I juni 2015 kunne de første kunder og medlemmer også melde sig ind i Irma. Medlemskabet er et første skridt i forbindelse med det treårige pilotprojekt for Irma som tilhørskæde. Projektet skal åbne de mange muligheder i Coop for de medlemmer og kunder, som har Irma som deres foretrukne butik. Medlemmerne i Irma vælger en samlet bestyrelse for kæden i marts/april 2016.

Vores madagenda har været med til at sætte et markant aftryk i medierne. Coop har fået rigtig meget positiv presseomtale i 2015.

Blandt andet var Coop årets højdespringer på Berlingskes Guld Image 2015, som er en oversigt over virksomhederne med det stærkeste image. Coop gik fra en plads som nummer 120 til en plads som nummer 63, et spring på hele 57 pladser.

Vores samarbejde med Røde Kors og ikke mindst ”Smid tøjet”-kampagnen var også med til at sikre en massiv presseomtale af Coop, hvilket var rigtigt positivt.

Andre historier, der skabte meget omtale var historien om Dans Supermarked, hvor den daværende fødevareminister fik lov at overtage jobbet som uddeler i SuperBrugsen i Hjallese i en uge. Historien om, at Coop fjernede mikroovns-popcorn fra hylderne også populær i medierne, ligesom MadCooperativet på hovedbanegården også skabte massiv presseomtale.

I 2015 kunne Coop Bank fejre flere succeser. Blandt andet lancerede banken et nyt Coop MasterCard SORT med rejseforsikring, og ved årsskiftet rundede bankens kundetal 60.000 tilfredse medlemmer.

Banken udvikler sig og i december måned blev det desuden muligt for medlemmer at få finansieret køb af FDB-møbler over 12 måneder, både rente- og gebyrfrit.

I starten af det nye år lancerede Coop Bank det nye Coop Lån. Det nye Coop Lån gør det muligt at låne fra 100.000 kr. til 200.000 kr. til kun 5,95 % i rente uden gebyrer og stiftelsesomkostninger. Låneproduktet er kommet godt fra start og har på kun 2 uger drevet flere låneansøgninger, end banken har fået den foregående halvanden måned. Lånet forventes at være omdrejningspunktet for udlånsaktiviteterne i år.

I løbet af 2016 arbejder Coop Bank på at kunne tilbyde endnu flere låneprodukter.

Coop Bank arbejder fortsat for at fremme ansvarlig bankdrift gennem gennemsigtige og overskuelige produkter.

Vi har også fokus på banken og Hans vil gerne være behjælpelig.

I Coop giver vi overskuddet tilbage til medlemmerne – vi kalder det point. De fleste af jer kender og bruger point når I handler. Men der er også nogle andre medlemsfordele, jeg lige vil fortælle kort om.

Udover point i vores butik og vores netbutikker tilbyder Coop nemlig også partner-aftaler. Det betyder forskellige attraktive tilbud og rabatter på fx teater, rejser, el og forsikring.

Nogle af aftalerne med vores partnere er almindelige rabatter. Andre partnere er gået med i pointordningen, og andre partnere tilbyder helt andre fordele for eksempel Live Nation, som tilbyder Coop medlemmer forsalg på billetter til deres koncerter. Det betyder, at Coop medlemmer får mulighed for bestille billetter før de udbydes offentlig til salg. Det har blandt andet gjort sig gældende til koncerter med Metallica, Madonna og Elton John.

Man kan få et overblik over alle de forskellige partneraftaler på medlemssiderne på coop.dk.

Coop Skolekontakten har bedrevet den absolut største skoleaktivitet i Danmark.

Ikke mindre end 161.000 børn var i 2015 med, da Coop havde GoCook på skolerne i efteråret. Faktisk var tre ud af fire af alle landets skoler med.

Coop uddelte 6.800 smagekasser med råvarer kvit og frit til skolerne gennem vores butikker.

Coop går til kamp mod 12 grupper af kemikalier, det såkaldte beskidte dusin, der er mistænkt for at være sundheds- eller miljøskadelige.

Frem mod 2017 vil Coop afskaffe de skadelige stoffer i egne varemærker.

Samtidig vil Coop bruge sin størrelse på markedet til at presse leverandører af andre varer og samarbejde med myndigheder for at få fjernet truslen fra de 12 problematiske kemikaliegrupper i Coops butikker.

Alle 12 kemikaliegrupper er lovlige at anvende, og Coops indsats går derfor væsentligt ud over lovgivningens krav. Her vil jeg fortælle om noget af det, der blev taget stilling til i 2015:

I august måned 2014 opfordrede en international forskergruppe til forbud mod fluorstoffer i almindelige forbrugerprodukter. Coop havde allerede et forbud mod fluorstoffer i egne varemærker på madpapir, bagepapir og muffin-forme, og derfor er alle disse varer i Coops butikker fri for fluorstoffer.

I 2015 valgte Coop så at fjerne mikroovns-popcorn fra hylderne, da det kom frem, at også denne emballage indeholdt fluorerede stoffer, som er under mistanke for blandt andet at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Nu er mikroovns-popcornene tilbage på Coops hylder i en ny og sikker emballage, formentlig som det første sted i Danmark.

Coop har i 2015 været med til at udvikle Allergyapp, som er en app til mobiltelefonen, der kan hjælpe forbrugere med kontaktallergi. Forbrugeren fortæller Allergyapp hvilke stoffer, man er allergisk overfor, og så vil den guide brugeren til en vifte af produkter, som man trygt kan benytte. Man kan også stå i butikken og scanne stregkoden på en vare, og herefter straks se, om man er allergisk overfor nogle af ingredienserne i varerne. App’en bliver løbende udviklet og indeholdt fra start oplysninger om mere end 3.000 varer, hvoraf de 1.000 var fra Coop.
App’en er udviklet i samarbejde med en række eksperter, Matas og apotekerne.

I begyndelsen af 2015 satte Coop oplysninger på de 100 første varer om, hvordan de skulle sorteres. Siden er flere kommet til efterhånden som, der er blevet produceret ny emballage. Målet er, at alle Coops varer skal have kildesorteringsanvisning, så der bliver lettere for forbrugerne at sortere deres affald.

Et af de seneste tiltag er, at Coop skærper kravene til vaskemidler. Således vil Coops egne mærker nu bære det nordiske miljømærke, Svanen. Samtidig opfordrer Coop deres mærkevare-leverandører af vaskemidler til at få svanemærket deres produkter.

Hver dag løber der miljøskadelige stoffer fra danskernes brug af vaskemiddel ud i vandmiljøet. Meget af den forurening kunne undgås, hvis alle brugte vaskemidler, der lever op til Svanemærkets krav.

Foreningen Coop har bevilget over 1,3 millioner kroner til lokale medlemsaktiviteter ved butikkerne blandt andet Madmanifest-dage og Motionsløb.

Men rundt omkring foregår også mange aktiviteter, som butikken selv finansierer.

Fordi alle vores butikker er medlemsejede, gøres der meget for at række ud mod butikkens nærområde, hvor ”ejerne” bor.   Bestyrelsen er  med til at planlægge og gennemføre aktiviteter i og omkring butikken. Det håber jeg også, I oplever.

Sidste år havde vi besøg af Christian Bitz og i år af Frank Erichsen, som aktivitetspuljen støtter.

I foreningen er der rig mulighed for, at man som bestyrelsesmedlem kan dygtiggøre sig og få ny inspiration. Der er omkring 100 kursustilbud, og sidste år havde vi 1.600 kursister, der valgte at gøre brug af de mange kursustilbud (vi er i alt ca. 3.500 bestyrelsesmedlemmer i  brugsbevægelsen).

Sidste år var det ”bestyrelsernes år” med særligt fokus på bestyrelsernes opgaver, og hvordan disse kunne løses. I år er der særligt fokus på medlemmerne og på 150-års jubilæet.

Jeg har deltaget i flere kurser. Bla. Ledelseskurser, digitale kurser og i regnskab. Kurser som vi har brug for i coop, men som bestemt også i andre sammenhænge.

Hjemmesiden Samvirke.dk har omkring en halv million brugere pr. måned, og den særlige version af Samvirke til smartphones har også tæt på en halv mio. brugere om måneden. Tendensen er altså, at der kommer flere og flere digitale brugere, der tilgår Samvirke via deres smartphones.

I det kommende år vil Samvirke udvide de digitale udgivelser for at imødekomme Samvirkes yngre målgrupper.

Samvirke har udgiver også bøger. I 2015 blev det til i alt 7 nye bøger. Bl.a. Grillrevolution, Ost på Bordet, Fransk fristelser og Vi mødes i Brugsen.

Det er også Samvirke, som står bag det nye vinmagasin “Vin & Co”, som kommer 4 gange om året. Vinmagasinet er gratis for alle kunder, uanset om man er medlem eller ej. Du kan finde magasinet i vores vinafdeling.

Link til tidligere artikel: Generalforsamling med Bonderøven hos SuperBrugsen i Sømandskirken 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
2 år siden

2scouting