Er du uddannet maskinmester eller skibsmontør/industritekniker med erfaring fra søen eller kendskab til værftsbranchen? Og vil du have dygtige kolleger i en teknisk afdeling, hvor du er medarbejdende formand og højre hånd for værkføreren i en erfaren organisation?
Bliv en del af teamet
Hos Hirtshals Yard er vi specialiseret i dokinger, reparationer, ombygninger og service af mellemstore båd- og skibstyper. I vores overdækkede flydedok kan vi arbejde på fartøjerne op til 82 meter og 2300 tons under optimale forhold. Vores kundebase består primært af offshorerederier og fiskeriet, men vi kan håndtere alle skibstyper. Hos os bliver du en del af et professionelt team af erfarne og dedikerede medarbejdere, der står klar til at tage godt imod dig. Læs mere om os på: www.hirtshalsyard.dk.
Igangsæt og følg op på reparationsarbejder
Du bliver en del af en teknisk afdeling, hvor du praktisk arbejder tæt sammen med 13 kolleger og værkføreren for afdelingen. Du står blandt andet for igangsættelse af reparationsarbejdet i samarbejde med værkføreren samt løbende besigtigelse af opgaver og tilbudsberegning. Samtidig koordinerer du med vores underleverandører, og du vil også deltage i kundemøder, når værkføreren er fraværende. Du refererer direkte til værkføreren for teknisk afdeling.
Stærkt forankret organisation
Du træder ind i en erfaren organisation med en ung visionær ledelse. Vi har et unikt samarbejde med vores lokale underleverandører, og du får 45 dygtige kolleger i virksomheden. Hos os vil du opleve at få selvstændigt ansvar og mulighed for yderligere at udvikle dine personlige og faglige kompetencer. Få gange om året kan der desuden blive mulighed for opgaver i udlandet – primært i Norden.
Maskinmester eller erfaren skibsmontør eller lignende med indsigt i branchen
- Du er sandsynligvis uddannet maskinmester, gerne med nogle års erfaring fra søen, men du kan også være skibsmontør/industritekniker eller lignende med kendskab til værftsbranchen.
- Det vigtigste er, at du har kendskab til fremdrivningsanlæg og maskineri på skibe og eventuelt har indsigt i klassifikationsregler.
- Som person er du kundeorienteret, robust og rummelig med en positiv holdning til arbejdet og ens kollegaer.
- Endelig er du i stand til at holde overblik over flere sideløbende opgaver, og du er fleksibel i de hektiske perioder.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkfører Kim Roedahl Olesen på tlf. 24 52 28 67 eller produktionschef Flemming Kolding Johansen på tlf. 24 52 28 61 eller på mail fkj@hirtshalsyard.dk.
Tiltrædelse er snarest muligt. Send derfor dit CV og din ansøgning hurtigst muligt til fkj@hirtshalsyard.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kilde: Jobindex.dk.