
Lene Lynggaard Jensen fra ungdomsafdelingen i Hirtshals Boldklub er med egne ord en gammel “rotte” i faget, når det handler om at lave spilleprogrammer, så hun vover pelsen og forlænger tilmeldingsfristen for Spar Nord Skole-Cup til mandag i uge 9, idet absolut sidste frist er mandag den 29. februar præcis kl. 23.59.
– Men jeg vil rigtig gerne have tilmeldingerne så hurtigt som muligt, idet der jo også skal findes kampledere og dommere til stævnet. Det er vigtigt, at ALLE tilmeldinger sendes på mail til [email protected], hvor enten tilmeldingsblanketten er vedhæftet eller samtlige oplysninger, som vi anmoder om, er oplyst, pointerer Lene Lynggaard Jensen.
Der er altså fortsat tid til, at friske mødre og fædre stiller sig i spidsen for en flok fodboldglade elever og får dem tilmeldt. Ligesom der for alle andre er tid til at forberede grupper med cheerleaders af begge køn til at støtte de allerede mange tilmeldte hold.
Blanketten til turneringen kan findes på hjemmesiden hos Hirtshals Boldklub.
Link til tidligere artikler: Spar Nord Skole-Cup





















































