Forkert uddeling af fodboldrejse hos Hirtshals Boldklub

Formand Jesper Vandsted fra Hirtshals Boldklub har bedt os omtale, at der skete en beklagelig fejl efter lørdagens lodtrækning på Schlie Arena.

1094

Der er desværre lørdag sket det beklagelige, at gavekortet på en fodboldrejse, som er sponsoreret af Jye’s Bagbutik, blev uddelt til den forkerte Mogens Nielsen.

– Mogens “Toes” Nielsen havde ikke hørt, at der blev sagt en adresse på den anden Mogens, som ikke var tilstede og troede derfor, det var ham, fortæller formand Jesper Vandsted fra Hirtshals Boldklub.

Den viden er den første modtager Mogens Nielsen imidlertid efterfølgende kommet under vejr med og vil fuldt forståeligt nok derfor ikke tage imod gavekortet til en værdi af 3.500 kr. fra Hirtshals Boldklub.

– Vi finder hurtigst muligt ud af, hvordan vi får uddelt gavekortet til en anden, da en af betingelserne var, at man skulle være på stadion for at modtage gavekortet, slutter med beklagelse Jesper Vandsted.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments