Forestående generalforsamling i Søtteforeningen Hirtshals Fyr

Der indkaldes til generalforsamling torsdag den 27. april kl. 19.00 i Mesterhuset ved Hirtshals Fyr.

16

Det er Støtteforeningens opgave at udfylde den ramme, som Fonden bag har skabt ved at erhverve Hirtshals Fyr. Det gør alle i Støtteforeningen ved at støtte op økonomisk og med frivillig arbejdskraft for derved at sikre, at der fortsat er liv omkring Hirtshals Fyr.

Formål for Støtteforeningen Hirtshals Fyr

  • Foreningens formål er at støtte projekt Hirtshals Fyr økonomisk, arbejds- og driftsmæssigt samt at være idéforum for fyrets ledelse, herunder bestyrelsen for Hirtshals Fyr Fond.
  • For at leve op til formålsparagraffen arbejder støtteforeningen på – gennem en stor medlemstilslutning – at udbrede kendskabet til Hirtshals Fyr.
  • Støtteforeningens opgave er tillige at etablere alsidig aktivitet omkring fyret med afsæt i bygningsværkets lokalkulturelle værdi og betydning.
  • Støtteforeningen Hirtshals Fyr blev stiftet tirsdag den 24. juni 2008 efter at der på et borgermøde torsdag den 12. juni 2008 blev udtrykt stor interesse for at yde støtte til Hirtshals Fyr.
  • Støtteforeningen er nært tilknyttet Hirtshals Fyr Fond og er repræsenteret ved møderne i fondsbestyrelsen.

Torsdag den 27. april kl. 19.00 afholder Støtteforeningen Hirtshals Fyr generalforsamling i Mesterhuset. Dagsorden ifølge vedtægterne, idet forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Forslag bedes sendt til [email protected]

Støtteforeningen for Hirtshals Fyr
Fyret 2
9850 Hirtshals

Foto: Oliver Kehn Jensen.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments