Forestående generalforsamling i Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening

Den 21. januar 2016 afholdes generalforsamling i Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening.

12
Formand Søren Pedersen fra Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening.

Kender man ikke foreningen, kan det oplyses, at dens formål er gennem fysisk restaurering af vandløbene at forbedre miljøtilstanden og fiskebestandene i området ved Tannisbugt.

Den nævnte forbedring af den fysiske tilstand i og omkring vandløbene gennemføres under inddragelse af lodsejere, myndigheder og offentligheden således, at projekterne får en lokal forankring.

Det er desuden ifølge vedtægterne foreningens formål at erhverve fiskevand til medlemmerne i de vandløb, som der kan fiskes i med stang og snøre, men det kan man læse meget mere om via linket nederst til hjemmesiden for Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening.

Herunder ses desuden den ifølge vedtægterne godkendte dagsorden for generalforsamlingen i Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening:

  1. Velkomst
    2. Valg af dirigent
    3. Bestyrelsens beretning. (Formanden aflægger normalt) samt eventuelle udvalgsberetninger
    4. Kasserens aflæggelse af revideret regnskab samt budget
    5. Behandling af indkomne forslag
    6. Valg af bestyrelse
    7. Valg af suppleanter
    8. Valg af bilagskontrollører
    9. Eventuelt

Dato: Torsdag den 21. januar 2016
Tid: Kl. 19.00
Sted: Nørrebro 32, Bindslev

På billedet ovenfor ses formand Søren Pedersen og lodsejerrepræsentant Per Larsen, som har landbrug på Elkærvej ved Tversted Å.

Link: Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments