Det er velkendt, at både nationalt og lokalt foreningsliv ville ønske, at det var ”hverdag”. Fysisk adskillelse og distance kan få det til at synes omstændeligt at sætte gang i optagelse af en film eller upload af et projekt for at kunne skaffe midler til foreningen.
Spar Nord Fonden opfordrer til at mødes digitalt – få ideer på bordet, blive enige om en plan og så gå i gang. Vi stiller som nævnt to platforme til rådighed.
Spar Nord Fondens Crowdfunding
Som den første fond i Danmark har Spar Nord Fonden oprettet en online-platform, som kombinerer donation og indsamling. Vi kalder det en ”digital raslebøsse” – og Spar Nord Fonden starter altid med at give det første bidrag.
Ideen med crowdfunding i regi af Spar Nord Fonden er, at Fonden på baggrund af et projekt – som foreningen lægger op på platformen – beslutter sig for at godkende projektet og dermed donere en andel af summen, som projektet ønsker at indsamle. Donationen ydes under forudsætning af, at projektet selv kan indsamle det resterende beløb inden for en periode af tre måneder fra første dag på Spar Nord Fondens platform.
Så nemt er det
På crowdfunding.sparnordfonden.dk fortælles på enkel vis, hvad foreningen skal gøre for at uploade sit projekt, som forhåbentlig kan støttes af både Spar Nord Fonden og verden omkring initiativet.
Det er slet ikke svært – her kommer et eksempel – trin for trin:
- Kapitalbehov for at kunne realisere projekt: 30.000 kroner
- Projektbeskrivelse (inkl. godt foto eller kort video) uploades på Spar Nord Fondens Crowdfunding
- HUSK – Spar Nord Fondens Crowdfunding er reward-baseret. Læs mere HER
- Spar Nord Fonden vurderer og godkender projekt (skal være i tråd med Spar Nord Fondens uddelingspolitik)
- Hvis Spar Nord Fonden har spørgsmål, kontaktes projektejer (foreningen) og har projektejer spørgsmål, kan Spar Nord Fonden gerne kontaktes
- Spar Nord Fonden donerer 10.000 kroner og dermed skal 20.000 kroner indsamles via lokale bidrag (foreningens netværk)
- Foreningen har tre måneder til at indsamle pengene
- Foreningen har selv ansvaret for at markedsføre sit lokale projekt – og dermed inspirere omverdenen til at yde bidrag
- Projekt X opnår 100 pct. finansiering (inden for tre måneder)? JA – se pkt. 10. NEJ – se pkt. 11.
- Projekt markeres i mål, når pkt. 8 lykkes. Både donation fra Spar Nord Fonden og de indsamlede bidrag afregnes til projektejer
- Indsamles det fulde beløb IKKE inden for tre måneder, vil alle indbetalte beløb blive tilbageført til bidragydere
VIGTIGT: Spar Nord Fonden stiller donation og platform til rådighed. Foreningen skal selv på barrikaderne for at informere om projektet og dermed skaffe de nødvendige bidrag for at komme i mål.
Med 10 til Forskel stiller Spar Nord Fonden hver måned 10.000 kroner på højkant til et lokalt projekt.
En aktivitet, som sikkert fint kan klares af de unge i foreningen – og som i bedste fald begejstrer flere gange. Både når den lille film skal planlægges og optages, når stemmerne skal indsamles og når de unge hiver sejren hjem og vinder 10.000 kroner til foreningen.
10 til Forskel er sat i verden for at hylde lokale initiativer og sørge for at sætte fokus på projekter, der gør en forskel for mennesker i lokalsamfundet. Bag 10 til Forskel står Spar Nord Fonden, der siden 2012 og hver måned har givet 10.000 kroner til gode ideer, som personer eller grupper i Danmark har udviklet og selv lagt masser af kræfter i.
De mange vinder-initiativer gennem tiden blev vindere, fordi initiativtagerne formåede at inspirere og engagere netværk og lokalsamfund til at støtte initiativet med stemmer.
Spar Nord Fondens hensigt og mål med 10 til Forskel er at styrke lysten til i det hele taget, at tage initiativer, som både i sin tilblivelse, i arbejdsprocessen og i udførelsen kan skabe glæde og gode oplevelser.
Der er helt givet fare for mange grineflip, når den lille video skal optages – og senere belæg for flere smil og fejring, hvis man også bliver månedsvinder af 10.000 kroner.
Det er nemt at deltage i 10 til Forskel – og vindere er ganske enkelt dem, der formår at skaffe flest stemmer til sit projekt.
VIGTIGT: Spar Nord Fonden stiller platform og 10.000 kroner til rådighed hver måned. Foreningen/holdet/de, der står bag projektet, skal selv på barrikaderne for at informere og inspirere lokalsamfund og netværk – og dermed sørge for at skaffe stemmer – og måske en sejr.
På 10tilforskel.dk kan du også se en oversigt over tidligere vindere. Her vil du se, at flere projekter havde målet om at rejse til udviklingslande for at hjælpe – enten med varer, undervisning eller andet.
Ingen rejser lige nu
Tænk i stedet på nyanskaffelser, udstyr, undervisning eller andet til foreningen, når I tænker deltagelse i 10 til Forskel. Rejser uden for Danmark er ikke muligt i øjeblikket, og som situation og regler er, ønsker Spar Nord Fonden pt. ikke at støtte rejser uden for Danmarks grænser.
Til gengæld udbetaler vi gevinst til foreningen, som ”i passende antal” skal opleve tur til ”et andet sted i DK”.
Læs mere om 10 til Forskel her:
Hvem kan deltage?
Tips og tricks – få gode råd til din film