Foreningen Norden holder generalforsamling på Hirtshals Fyr

Foreningen Norden holder torsdag den 14. februar kl. 17 generalforsamling på Hirtshals Fyr

104
Foto: Torben Elling.

Peter Jensen fortæller ved Foreningen Nordens generalforsamling om Hirtshals Fyrs historie.

Ellers er dagordenen som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Det reviderede regnskab
  4. Forslag fra lokalstyrelsen
  5. Forslag fra lokalafdelingens medlemmer
  6. Valg af medlemmer til lokalstyrelsen
  7. Valg af revisorer
  8. Eventuelt

Vedr. 5. Alle medlemmer opfordres til at deltage i generalforsamlingen samt indsende forslag til foreningens arbejde og arrangementer.

Vedr. 6. Ifølge vedtægterne fastsættes antallet af medlemmer til lokalstyrelsen af generalforsamlingen, dog er minimum 5. Styrelsen foreslår et fremtidigt antal på mindst 7 medlemmer. I år skal der, såfremt forslaget vedtages, vælges min 3 styrelsesmedlemmer.

Birte Bak, som i mange år har bidraget til foreningens arbejde  på bedste vis, har ønsket at udtræde – øvrige er villige til genvalg.

Alle er velkomne til at bidrage med forslag til foreningens arbejde uanset medlemskab, som dog kræves til valgproceduren.

FORENINGEN NORDEN BLIVER 100 ÅR

Foreningen NORDEN blev startet som en fredsbevægelse i Danmark, Sverige og Norge kort efter afslutningen af 1. verdenskrig.

Senerehen kom foreningen til at spille en aktiv politisk rolle  i forbindelse med stiftelsen af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

I Danmark blev Foreningen NORDEN officielt stiftet den 15. april 1919. Foreningens erklærede formål har hele tiden været at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil. Hovedarbejdsområderne er centreret om det folkelige, kulturelle og erhvervsmæssige samarbejde.

Medlemmerne er rigtig stolte af, at foreningen hele to gange har været indstillet til Nobels Fredspris for arbejdet for at skabe internationale relationer, der kan modvirke krig og ufred.

Foto: Torben Elling.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments