Henrik Rindom holder foredrag om misbrug på Hirtshals Skole og i Den Svenske Sømandskirke

Bedre Psykiatri i Hjørring afslutter nu besøgene i Hjørring, Vrå, Sindal og Hirtshals ved den 16. januar at invitere psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom til Hirtshals.

725

På Hirtshals Skole vil Henrik Rindom i skoletiden den 16. januar være sammen med skolens 7. og 8. samt 9. klasserne, mens han om aftenen kl. 19 i Den Svenske Sømandskirke for alle interesserede vil gøre rede for unge menneskers misbrug, pårørendes håndtering af deres barns misbrug samt de konsekvenser, som stadig flere unge må leve med.

Unge misbrugere kommer fra alle befolkningsgrupper. Det kan være unge med ADHD, som opdager, at de bliver rolige og får lettere ved at være til stede, når de har røget hash. Det kan være unge, der oplever angst og ensomhed, og som finder ud af, at stofferne kan give dem ro og selvtillid. Eller det kan være unge, der har oplevet omsorgssvigt, og som tackler deres livsproblemer med rusmidler.

Og endelig oplever unge mennesker, der har brug for antipsykotisk medicin, at de bliver endnu mere sløve og passive, så de ikke føler at kunne leve op til deres egne og omgivelsernes krav om job og uddannelse. Men ved at indtage et rusmiddel, kan de ophæve denne sløvende virkning af deres nødvendige medicin.

Hvis ikke man har lært at ryge cigaretter, er det svært at ryge hash. Man ser en meget tydelig sammenhæng mellem cigaret- og hashrygning, og derfor må rådet til forældrene være, at man ikke selv ryger.

Hash er det foretrukne rusmiddel blandt unge misbrugere, blandt andet, fordi det er så let at få fat på. Og ifølge Rindom er det helt store problem, at det skader de unges hjerner på et kritisk tidspunkt.

De unge bruger hashen i den periode af deres liv, hvor hjernen ellers er bedst gearet til indlæring, hvilket vil sige fra-årsalderen til slutningen af 20’erne. Hvis man som ung ofte er skæv og ikke får brugt hjernens potentiale, så giver hashmisbruget en livslang invalidering. Derved kommer de unge misbrugere aldrig rigtigt med på vognen, de kommer ikke i arbejde og får ikke mulighed for at få en uddannelse.

Men hvad gør forældre, der opdager, at den unge faktisk allerede er begyndt at ryge hash? Her er det vigtigt, at holde balancen mellem at være tydelig og fordømmende. Det er vigtigt, at forældrene bevarer en åbenhed og tillid, så de kan tale med den unge, der begynder at ryge hash. De må prøve at forstå, hvad det er, hashen gør, som er så godt for den unge. Så må de hjælpe ved at sætte noget andet i stedet for.

Alle er velkommen til dette foredrag, hvor Henrik Rindom ved sin viden, indsigt og store engagement i sit ønske om at hjælpe, kan give deltagerne et indblik og forståelse for alt for mange unge menneskers misbrug.

Link: Bedre Psykiatri – Hjørring.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments