Foredrag med Leif Davidsen

Forfatter og journalist Leif Davidsen holder foredrag på Klitgården i Tversted.

136

Foredraget med Leif Davidsen tager udgangspunkt i den geopolitiske situation, der er opstået efter Ruslands annektering af halvøen Krim for fem år siden.

Hvad er præsident Vladimir Putins planer, og hvordan ser et nu styrket Rusland sin rolle i Europa og Verden? Udgør Rusland en ny trussel mod NATO og Europa, og hvordan bør vi forholde os til den store nabo mod øst, hvor Danmark og det øvrige Europa har store økonomiske interesser?

Verden forandrede sig endegyldigt, da Sovjetunionen ophørte med at eksistere i julen 1991, og Vesten vandt Den Kolde Krig. Vi glemte måske i vores sejrsrus at forstå, hvordan Rusland efterfølgende opfattede de sidste 25 års udvikling. Putin mener, at Sovjetunionens opløsning var en geopolitisk tragedie, men han har også sagt, at den, der ikke begræder Sovjetunionens opløsning, er uden hjerte, mens den, der savner Sovjetunionen, er uden hjerne. I foredraget indgår også en aktuel beskrivelse af Rusland i dag og Putin, der har ledet Rusland i de sidste snart tyve år.

Efter foredraget er der rig lejlighed til debat og spørgsmål og der serveres kaffe og kage. 

Billetpris kr. 100,00 pr. person.

Ved køb af billetter klik her.

Billetter kan også købes på dagen ved indgangen.


Foredraget afholdes på Klitgården, Østervej 10 i Tversted og er arrangeret af menighedsrådene for Tornby, Vidstrup, Uggerby, Tversted, Horne, Asdal og Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments