Foredrag med Ivan Karadzic på Nordsøen Oceanarium

"Mit livs dyk - drengene i grotten" handler om redningsaktionen i Thailand med at redde de 12 drenge og deres træner og samarbejdet med både de frivillige dykkere fra hele verden og de professionelle fra Thai Navy Seals samt Navy Seals fra USA og Australien.

135

Sidste år blev 12 drenge og deres fodboldtræner fanget i en grotte i det nordlige Thailand,og Ivan hastede afsted for at bistå redningsaktionen på opfordring fra den thailandske regering, så alle kunne komme levende ud af grotten.

Foredraget af Ivan Karadzic handler om at leve enkelt med en passion og et særligt talent, som blev anvendt i den absolut sværeste situation. At være en del af et særligt arbejdsfællesskab under hele verdens bevågenhed. Ivan inddrager også thailandsk kultur og traditioner og om sædvaner, som blev gradbøjet, da den alvorlige situation krævede en ualmindelig indsats og en ualmindelig tilgang for en brugbar løsning.

Historien inspirerer alle mennesker og organisationer, da den viser den særlige værdi, der er i nye samarbejder, som på den ene side inkluderer en meget speciel viden og helt unikke erfaringer, og på den anden side viser resultaterne, når alt dette trækkes ind på højeste niveau i en fælles mission.

Foredraget er en personlig beretning om et helt unikt professionelt virke, der pludselig kom i rampelyset for hele verdens presse. Få svar på alle spørgsmål og få en uforglemmelig oplevelse.

Onsdag den 9. oktober kl. 19.00-21.00.
Nordsøen Oceanarium.

Køb billet her: FOF Vendsyssel.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments