
Kim Henriksen er opvokset i et hjem med jagt og hunde. Hjemmet var præget af jagt, så Kim har fået det hele ind fra barns ben. Han var fra sin tidlige ungdom med på jagt sammen med sin far Kaj, som var, og stadig er en annerkendt hundemand.
Som hundemand har Kim opdrættet korthåret hønsehunde, og mange af dem er præmieret på diverse markprøver rundt om i landet. Kim har gennem sit jagtliv skudt mange bukke, og han har en sjælden evne til at kunne blade bukke på en helt speciel måde. Dette og arbejdet med hunde har været en stor del af Kims jægerliv.
De sidste 10 år er der så kommet en ny interesse ind i billedet, nemlig fotografering, og hvad ville være mere naturligt at kaste sig over end naturen, som Kim har færdedes så meget i.
Man kan i dag se hans fremragende billeder i diverse jagtmagasiner, på facebook og andre medier. Specielt har han en serie om en hvid buk, som han har fulgt gennem nogle år.
Alt dette vil Kim komme og fortælle om ved foredraget hos TANNISBUGT JAGTFORENING torsdag den 2. marts kl. 19.00.
Det foregår i MOSEHYTTEN TRYNBAKKEVEJ 5 i Bindslev. Alle er velkomne, også ikke jægere. Entre 25,- kr. incl. kaffe og kage.
Kims billeder kan ses her: Kim Henriksen Photography






















































