Foredrag om biomolekyler & nanorobotter i Lønstrup Cafe Bio

Direkte visning af foredraget i Lønstrup Café Bio tirsdag 6. februar kl. 18.45. Der er gratis adgang (støttet af Carlsbergfondet).

42

Lønstrup Café Bio formidler offentlige naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet via direkte visning, hvor fremragende foredragsholdere fortæller om forskellige emner.

Hvis man kigger nærmere på livets mindste enhed, cellen, kan man inde i den opleve en fascinerende verden af store, avancerede biomolekyler, som fungerer som stilladser, transportbånd og maskiner, der tilsammen får cellerne til at virke. Overraskende nok er det komplekse maskineri i cellerne opbygget af ganske få typer af små molekyler – nemlig DNA, RNA og protein.

Disse små molekyler er sat sammen, én for én, i en lang kæde som perler på en snor. Rækkefølgen af de små molekyler i kæden er selve opskriften på det store, avancerede biomolekyle – herunder hvordan det folder sig sammen til dets endelige rumlige form og dermed også dets funktion.

Opskriften på, hvordan biomolekyler folder sig, har hidtil været en uløselig gåde. Forskere er nu begyndt at forstå og selv kunne lave opskrifter for biomolekyler. Det er tilmed lykkedes at designe biomolekyler, så de danner komplekse kunstneriske former, der slet ikke findes i naturen.

En af de mest avancerede anvendelser af denne nye teknologi er at designe robotter i molekylestørrelse, der både kan detektere, beregne og agere på molekyleniveau. Robotterne kan fx bruges til at kontrollere enzymer, opdage og rapportere om sygdomme, og finde og dræbe kræftceller.

Direkte visning af foredraget i Lønstrup Café Bio tirsdag 6. februar kl. 18.45. Der er gratis adgang (støttet af Carlsbergfondet).

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments