Forældredag i bordtennisklubben B75

Der var tilmeldt på den gode side af 40 til den såkaldte forældredag, men i løbet af eftermiddagen kom flere til. Da der var flest, var der over et halvt hundrede deltagere.

9

Bestyrelsen i B75, der består af Simon Gauti Rokkjær, Lars Rokkjær og Daniel Søndergaard Christensen, havde søndag inviteret alle interesserede til en eftermiddag i bortennisklubbens navn.

Formålet var primært at informere nye medlemmer om klubbens historie og værdigrundlag. Dernæst om et typisk år i B75, hvor der ikke mangler ting at tage sig til, samt diverse aktiviteter for spillerne og så en bunke praktiske oplysninger.

Stemningen var ifølge en af deltagerne fantastisk god. Det var tydeligt, at forældrene fik afklaret rigtig mange små usikkerheder om, hvordan man gør dette eller hint.

Bestyrelsen har desuden allerede vedtaget, at der skal udarbejdes nogle få sider på skrift, som nye medlemmer kan få, så de kan afklare nogle af de typiske spørgsmål, som alle nye spillere og forældre oftest står med.

Bestyrelsen var da også efterfølgende meget taknemmelig for det store fremmøde og den yderst konstruktive tilgang, som alle udviste.

Dagen sluttede af med en lille forældre mod børn turnering, hvor det vist mest var mor eller far, der havde noget at lære.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments