Forårsrengøring i Mosbjerg, Tolne og Vogn

Inspireret af Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling, som løber af stablen den 22. april, var der denne lørdag arrangeret forårsrengøring af Landsbyrådet i Mosbjerg/Tolne.

376

Det er 3. år i træk, at borgerne denne lørdag giver naturen en hjælpende hånd med at fjerne skrald i Mosbjerg, Tolne og Vogn.

Landsbyrådets formand Kirsten Walther, som er primus motor for dagens arrangement, havde sig allieret med den lokale Dagli’Brugsen.

Brugsuddeler Karen Pedersen bød således på kaffe og rundstykker for de aktive mennesker, der ville bruge 3 timer i dag for at samle skrald.

Henved en snes frivillige drog således bevæbnede med sække ud på de i alt 8 ruter, som skulle forårsrengøres. Blandt de frivillige var der mulige tilflyttere, som kom henholdsvis fra Bindslev og Rydal. Børnene har gennem deres skolegang på Vendsyssel Friskole tilknytning til Mosbjerg.

Klokken 11.30 eller der omkring skulle alle hold være tilbage til arrangementets afslutning ved Dagli’Brugsen.

Foto: Catwizle Production.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments