Forårsfarver byder velkommen
til Forskningens Døgn

-Det er rigtig interessant for alle, men specielt for unge mennesker kan det måske give inspiration til en uddannelse inden for sundhedsvæsenet.

69

Onsdag er der mulighed for at få et indblik i meget af det, der foregår på sygehuset i Hjørring, når der fra klokken 13 – 17 inviteres indenfor til Forskningens Døgn i det, der i dag officielt er Regionshospital Nordjylland Hjørring.

Det er regionerne, der driver sygehusene. Regionsmedlem Per Larsen fra Hjørring, der er valgt for de konservative, håber, at mange borgere kigger forbi.

-Jeg vil gerne anbefale alle  at benytte lejligheden til at slå turen forbi sygehuset og få indblik i meget af det der foregår i det daglige, men også for at se et hav af nyheder på forsknings- og behandlingsfronten, siger Per Larsen, der er tidligere byrådsmedlem i Hjørring og nu medlem af forretningsudvalget og psykiatriudvalget i Region Nordjylland.

Per Larsen

-Det er rigtig interessant for alle, men specielt for unge mennesker kan det måske give inspiration til en uddannelse til sygeplejerske, jordemoder, læge, fysioterapeuter, forsker eller andet inden for sundhedsvæsenet.

-Vi ved at der også fremover vil være stort og øget behov for mere personale i sundhedsvæsenet. Flere og flere ældre borgere øger behovet for behandling på sygehuse og hospitaler, og andre steder i sundhedsvæsenet. Ikke mindst i det nære sundhedsvæsen, altså praktiserende læger og speciallæger med egen praksis.

-Med andre ord er der rig mulighed for at sikre sig en karrierevej, hvor muligheden for varig beskæftigelse er rigtig god.

Så hvis man har tid og lyst, er det onsdag den 25. april mellem klokken 13 og 17, det sker, hvad enten man er almindelig borger, uddannelsessøgende, barn eller bedsteforældre, eller andet, så er det bare med at møde op, siger regionsrådsmedlem Per Larsen.

Der er i forbindelse med byggeri indgang via den nyeste bygning tæt ved Blokvej og helikopterlandingspladsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments