
Mandag er solen tittet frem flere steder i Nordjylland, men vi skal ikke blive al for vant til det, for solskin bliver en sjældenhed i den kommende uge, forlyder det fra TV2 Vejret.
Aften og først på natten mandag er der risiko for stormstød langs kysterne i Nordjylland. Tirsdag lægger vinden sig en smule, men den friske vind fra nord/vest vil stadig herske. Tirsdag ligger temperaturerne mellem fire og seks grader. Tirsdagen byder også på nedbør både som slud og hagl.
Temperaturmæssigt byder resten af ugen på mere optimistiske temperaturer, således at vi hen mod weekeenden kan være heldige at snige os op på beskedne 11 grader.
Selvom bygerne ligeså stille aftager, som ugen skrider frem, så byder hele ugen på vådt vejr, ligesom vi også kan forvente os udbredt nattefrost.
Foto: Mogens Bressay.
Kilde: TV2 Nord.





















































