Der er for alvor ved at komme gang i forårs-aktiviteterne i Sindal-området. FlaskePosten omtaler gerne stort som småt – send en mail til flaskeposten@flaskeposten.nu
6.mar | Onsdag kl. 14.30: Onsdagscafé i Sindal Sognegård. Gunvor Johnsen, tidl. gymnasielærer. “Skandalen om bortførelsen af den kongelige skuespillerinde”. Onsdag kl. 17.30 – 21.00, Ældre Sagen Sindal, Cafe Fiehn: Årsmøde: Der afholdes årsmøde med dagsorden i.h.t. vedtægterne. Efter årsmødet er Ældre Sagen vært ved en middag med en øl/vand, kaffe og kage, årsmødet er kun for medlemmer, husk medlemskortet, tilmelding af hensyn til middagen til Ingelise Toft Jensen på 2491 3948 senest 2. marts. |
7.mar | Torsdag kl. 10.00: Sangcafé i Sindal Sognegård. Kom og syng med os! Vi finder Højskolesangbogen, salmebogen og “100 salmer” frem og indbyder til formiddage med masser af sang. Vi byder på en kop kaffe og et rundstykke undervejs. Gratis entré. Alle er velkomne! |
8.mar | Fredag kl. 10.00: Sangcafé i Astrup Sognehus. Kom og syng med os! Vi finder Højskolesangbogen, salmebogen og “100 salmer” frem og indbyder til formiddage med masser af sang. Vi byder på en kop kaffe og et rundstykke undervejs. Gratis entré. Alle er velkomne! |
13.mar | Onsdag kl. 10.00: Solgårdens generalforsamling – Se nærmere i Sindal Avis og på opslagstavlen Kun for medlemmer. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved et stykke brød og en øl, vand og en kop kaffe. |
14.mar | Torsdag kl. 10.00: Strikkecafé i Sindal Sognegård. Vi strikker fine, hvide dåbsklude, servietter, karklude, hækler tøjdyr og arbejder med en ny alterdug og meget andet kreativt. Du kan være med i strikkecaféen, uanset om du er nybegynder eller rutineret strikker. Det er gratis at deltage! |
15.mar | Fredag kl. 10.00: Fredagsforedrag i Sindal Sognegård. Hver anden fredag formiddag kl. 10.00-11.30 mødes vi til kaffe, rundstykker og et foredrag, der i denne sæson vil tage os på tur gennem apostlen Paulus´ liv, tanker og ikke mindst: hans breve! |
17.mar | Søndag kl. 10.30: Gudstjeneste med jazz-ledsagelse i Astrup Kirke. Kom og vær med til en gudstjeneste med lidt mere fokus på musikken, hvor både salmer og musik er “jazzet op”. Gratis entré. |
19.mar | Tirsdag kl. 19.30: Grundtvigsk Forum afholder forårskoncert i Astrup Forsamlingshus. Kom og hør The Irish Waterfalls spille traditionel irsk folkemusik. Alle er velkomne! Pris kr. 30,00 – tag selv brød med til kaffen. |
21.mar | Torsdag kl. 10.00: Sangcafé i Sindal Sognegård. Kom og syng med os! Vi finder Højskolesangbogen, salmebogen og “100 salmer” frem og indbyder til formiddage med masser af sang. Vi byder på en kop kaffe og et rundstykke undervejs. Gratis entré. Alle er velkomne! Torsdag 14,30 Senior eftermiddag Baptistkirkens mødelokale Torsdag kl. 17.30 – 19.30, Ældre Sagen Sindal, Cafe Fiehn: Suppeaften, hyggeligt samvær med suppe, kaffe/the og småkager, Vi får besøg af Henning Frandsen som vil holde et foredrag med titlen: ”Min farmor og de andre faldne kvinder”, med udgangspunkt i hans egen farmors historie og fortælle om nogle af de kvinder der havnede på samfundets bund, når de blev gravide og fik børn uden for ægteskabet., pris kr. 75 for tilmelding til Ingelise Toft Jensen på 2491 3948 senest d. 19. marts. |
24.mar | Søndag kl.13.30: Solgården – Søndagscafè – Louise Willemoes Poulsen kommer på besøg, efter at hun sidste gang måtte melde afbud pga. sygdom. Emnet kalder hun ”På besøg i Litauen” Louise vil fortælle om et skoleprojekt, der blev til et langt venskab med en lille litauisk bonusfamilie og flere ture til det smukke land. Kaffe og kage – Pris: 25.kr Alle er velkommen.Søndag kl. 14.00: Koncert i Sindal Bykirke med Dorthe Zielke, trompet, og Søren Johannsen, orgel. “Den store fortælling” – bibelhistoriske motiver malet af Arne Haugen Sørensen bliver vist, mens musikalske værker spilles for trompet og orgel. Fri entré. Efterfølgende ost og rødvin i Sindal Sognegård: 50 kr. |
27.mar | Onsdag kl. 19.00: Generalforsamling Sindal UdviklingsCenter, Café Fiehn. Dagsorden ifølge vedtægterne, forslag skal være formanden: Annette Jensen i hænde pr. mail: ostervaaen@gmail.com eller post: Jerupvej 281, DK-9870 Sindal senest 20.marts. Marskandiserne, Mads Ejlersen og Jens Guldsmed Thomsen, Lykkegaarden i Tversted, vil fortælle om deres spændende virksomhed. |
29.mar | Fredag kl. 18.00: Forårs Tarteletfest Cafe Fiehn. Spis hvad du kan. 3 slags tarteletfyld. Til dessert lækker chokoladekage med hindbærcreme. Kun kr.139,- Bordbestilling nødvendig på tlf. 30914565 senest d. 27/3 |
31.mar | Søndag kl. 11,30 – 13,30 ” Spis sammen” Baptistkirkens mødelokale Suppe, let anretning og kaffe / the ingen tilmelding 50 kr. Alle er velkommen. |
11.apr | Torsdag kl. 13.00 – 16.30, Ældre Sagen Sindal, Kør selv tur til Vendsyssel Teater – Hjørring, Vi fylder bilerne op og kører til teateret, hvor vi bliver vist rundt og får set nogle af de ting man normalt ikke oplever når man går i teateret, efter rundvisningen får vi vores kaffe og kage hos ”Hos Uffe” inden vi kører hjem, pris kr. 75,00, Ældre Sagen betaler for rundvisningen, tilmelding til Ingelise Toft Jensen på 2491 3948 senest d. 9. april. Torsdag 14,30 Senior eftermiddag Baptistkirkens mødelokale. |
Der modtages med glæde information om flere arrangementer på info@sindal-camping.dk