Folketingspolitikere på sommertogt runder Skagerak Pelagic og Hirtshals Havn

Undervejs fra Skagen til Gedser runder de to politikere torsdag Skagerak Pelagic og samme aften Hirtshals Havn, hvor de beværtes med grillmad af borgmester Arne Boelt.

263
Socialdemokraterne Rasmus Prehn og Arne Boelt på Hirtshals Havn. Foto: Arkiv.

De to trafikordfører og politiske modstandere Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre og Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet starter denne torsdag deres sommertogt på Skagen Station, idet togtet sluttet den 7. august i Gedser. Turen har til formål at få testet, om det er muligt at køre i brintbil fra Skagen til Gedser.

Undervejs på turen har de to transportordførere planlagt mange besøg rundt i det ganske land for at besigtige det trafikale Danmark. Efter startskuddet på Skagen Station er det første stop på ruten Skagen Havn, hvor de to politikere skal på virksomhedsbesøg hos Skagerak Pelagic, som er en del af Skagerak Group med base i Hirtshals.

Herefter går turen videre til Frederikshavn for at besigtige Port of Frederikshavn. Det sidste stop på denne torsdag er Hirtshals Havn. Her skal havnen først besigtiges. Derefter er borgmester Arne Boelt vært for et grillarrangement på havnen i Hirtshals.

Her er de øvrige nordjyske borgmestre inviteret med, samt nogle politiske kollegaer fra Norge. Det bliver således en nordisk tværpolitisk sammenkomst med fokus på Den Jyske Transportkorridor som en vigtig del af den europæiske infrastruktur.

– Jeg glæder mig utroligt meget over, at vi starter vores sommertogt på min
hjemmebane i Nordjylland. Vi skal besøge tre meget vigtige og interessante havne, og jeg glæder mig til at vise Kristian Pihl, hvor meget der sker i Nordjylland, siger Rasmus Prehn.

– Jeg har længe set frem til at starte vores sommertogt. Og det passer mig glimrende, at startskuddet går i Skagen, jeg ser altid frem til at komme op at snakke med gæve nordjyder. Det er tre meget spændende havne, vi skal besøge, og jeg sikker på, at det bliver interessant og lærerigt. Jeg glæder mig i øvrigt også over at have en kompetent, personlig nordjysk tour guide hele dagen i form af Rasmus Prehn, tilføjer
Kristian Pihl Lorentzen.

Program for torsdag den 3. august:

Startskud Skagen Station: Kl. 10:45
Skagerak Pelagic i Skagen: Kl. 11:00 – 13:30
Frederikshavn Havn: Kl. 14:30 – 16:00
Hirtshals Havn: Kl. 17:00 – 19:00


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.


Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments