“Flere uddannelser i hele Danmark er ganske simpelt en forudsætning for et Danmark, der hænger langt bedre sammen, og hvor der er gode vækst- og udviklingsmuligheder overalt. Derfor er det enormt positivt, at stort set alle folketingskandidater i den kommende valgperiode vil arbejde for at etablere flere videregående uddannelser uden for de fire store byområder,” siger Kim Ruberg.
Balance Danmark udgiver årligt en analyse af den geografiske fordeling af uddannelsespladser i Danmark. Sidste år viste analysen, at 81 pct. af alle uddannelsespladser på de videregående uddannelser med optag i 2018 ligger i de fire store byområder. En stigning på ét procentpoint i forhold til 2017.
Samtidig viser en analyse fra Danske Regioner, at flere end 7 ud af 10 dimittender bliver boende i og omkring det område, de er uddannet i. En særdeles dårlig cocktail for udviklingen af hele Danmark, siger Kim Ruberg.
“Centraliseringen af uddannelser og dimittendernes manglende mobilitet betyder jo, at vi i Danmark først og fremmest uddanner til arbejdsmarkedet i og omkring de fire store byer. Samtidig er langt størstedelen af landets eksportvirksomheder, som er helt afgørende for dansk økonomi, placeret uden for de fire store byer. Det er de virksomheder, vi som samfund skal levere arbejdskraft til, og det kan altså kun ske, hvis vi sikrer langt flere decentrale uddannelser. Gør vi ikke det, frygter vi, at eksportvirksomhederne søger udenlands, og så taber hele Danmark igen stort på centraliseringen.”
En samlet plan for et decentralt Uddannelsesdanmark
Konkret foreslår Balance Danmark, at 50 pct. af alle uddannelsespladser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne placeres uden for de fire store byområder, mens klyngeunderstøttende universitetsuddannelser skal placeres i de relevante klynger og bringe andelen af universitetsuddannelser i de fire store universitetsbyer ned fra 96 pct. til 90 pct.
“Udover hensynet til eksportvirksomhederne er et afgørende område for os, at antallet af velfærdsuddannelser øges uden for de fire store byer. Alle områder af Danmark har brug for gode læger, lærere, pædagoger, sygeplejersker osv. Uden dem er det umuligt at tilbyde borgerne en god og fair velfærd. Centraliseringen på uddannelsesområdet har betydet, at flere områder i Danmark har svært ved at tiltrække nok dygtige medarbejdere til kernevelfærdsopgaverne. Det dur bare ikke i et land, hvor alle som udgangspunkt betaler den samme statsskat og dermed også har ret til den samme grad af offentlig velfærd,” siger Kim Ruberg.
Samtidig opfordrer Balance Danmark Folketinget til at udarbejde en politisk plan og strategi for et decentralt Uddannelsesdanmark. En plan, hvor udbuddet af videregående uddannelser i langt højere grad skal tage udgangspunkt i et regionalt perspektiv, så de erhvervsmæssige styrkepositioner, der varierer fra område til område, kommer til at spille bedre sammen med uddannelserne.
“Vi opfordrer til, at staten, regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder sætter sig ned sammen og kortlægger de aktuelle og fremtidige behov for uddannelser og arbejdsmarkedsprofiler regionalt og lokalt i hele Danmark. På den måde kan vi skabe klynger i verdensklasse, hvilket vil komme hele Danmark til gode og sikre vores fremtidige velfærd,” siger Kim Ruberg.
Undersøgelsen er foretaget via et spørgeskema, som Balance Danmark har sendt ud til 800 folketingskandidater i hele landet. 206 folketingskandidater har svaret på, om de inden for næste valgperiode vil arbejde for, at der etableres flere videregående uddannelser uden for de fire store byområder. 95,63 pct. siger ja. 1,46 pct. siger nej. 2,91 pct. siger ved ikke.
