Folketinget udvider genåbningens anden fase

De gode vaner med fokus på hygiejne og afstand til hinanden er fortsat altafgørende, siger Statens Serum Institu

1041
Foto: Arkiv.

Regeringen og Folketingets partier er netop blevet enige om at udvide fase 2 af genåbningen af Danmark.

Forhandlingerne har pågået siden onsdag klokken 12.30, og statsministeren indkaldte til dem på baggrund af en rapport fra Statens Serum Institut, der viste at antallet af indlagte 1. juli vil ligge relativt lavt – trods fase 2. Derfor var der plads til at udvide, lød det fra statsministeren.

Men det kræver, at vi opretholder de gode vaner. For netop god hygiejne og afstand er altafgørende for, at smitten ikke stiger voldsomt frem mod sommeren, understreger instituttet onsdag. Nedenstående har partierne netop aftalt:

Må åbne:
  • Kulturliv
    • Museer, teatre, kunsthaller, biografer
    • Zoologiske haver, akvarier og botaniske haver
    • Udendørs forlystelsesparker
    • Sommeraktiviteter for børn og unge
  • DR og TV 2 kan åbne helt
  • Uddannelser, forskning og aftenskoler
    • Voksenuddannelser og sprogcentre
    • Videregående uddannelser kan afvikle fysisk undervisning og eksamer
    • Offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse.
    • Højskoler
    • Ungdomsuddannelser – herunder gymnasier
    • Aftenskoler, musik- og kulturskoler
    • Spejdere
  • Fysisk tilstedeværelse genoptages i den offentlige sektor – undtagen i Region Hovedstaden og Region Sjælland
  • Besøg på plejehjem, hospice, bosteder, kriminalforsorgens institutioner og lignende kan afvikles, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt
Uafklaret:
  • De danske grænser. Regeringen har oplyst, at den senest vil melde noget ud 29.maj – et flertal uden om ville dog have lempet grænsekontrollen samt rejsevejledningerne per 25. maj.
Må ikke åbne:
  • Natklubber, diskoteker og spillesteder
  • Fitnesscentre og indendørs idræt
  • Badelande og legelande
Flertal ville have mere åbnet

Et flertal uden om regeringen krævede forud for forhandlingerne at få åbnet næsten hele samfundet, hævet forsamlingsforbuddet og lempet grænsekontrollen.

Men statsminister Mette Frederiksen (S) advarede om, at en for stor åbning kan gøre, at ”virussen kommer ud af kontrol”.

Statens Serum Institut har understreget, at deres beregninger er usikre og at konsekvenserne forud for en yderligere genåbning er usikre, men at ændret adfærd kan føre til en “væsentlig genopblomstring af smitte”.

Instituttet har samtidig advaret mod, at man åbner op for større forsamlinger.

Kilde: TV2 Nord.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Svend
4 år siden

Utroligt. 10 timers armvridning før Mette Frederiksen laver den genåbning der ønskes. Og er helt logisk Og på bedste politiske vis gives regeringen nu en uge til at få grænserne åbnet. Så blev hun Mette Frederiksen ikke helt klædt af… og tak for det …..;) en sur Mette Frederiksen ville blot så endnu mere forsøge at spille stærk leder. Men det er næsten synd for Mette Frederiksen at der var et flertal kloge partier imod hendes ønske. En gang imellem er de radikale ok … specielt når det kommer til økonomi

Ruth
4 år siden

Der er ikke taget meget hensyn til alle den ,der lever at turistindustrien, når der ikke fastsættes en dato for, hvornår det åbnes, helt eller delvist for grænsen, men det er måske heller ikke afgørende for, hvem der bliver genvalgt. Det er umuligt at planlægge noget fornuftigt, når der ikke meldes noget ud om hvornår det forventes at være muligt. Muligheden for at tage danskere ind er heller ikke til stede når meget er booket af udlændinge, der fastholder i håbet om at kunne komme til Danmark. Hvis der var kommet en dato, var det muligt at handle efter det. Mangel på respekt for et ellers meget rost erhverv.

Inger-Lene
4 år siden

Flere borgmestre har gjort oprør mod beslutningerne, og turismens dilemmaer. Var Arne Boelt en de borgmestre der forsvarede turismen?