Udvalg har bevilget penge til lokale foreninger

Folkeoplysningsudvalget gav blandt andet 16.000 kr. til Tornby Idrætsforening og 50.000 kr. til Hirtshals Tennisklub.

17
Foto: Arkiv.

Folkeoplysningsudvalget bevilgede 120.000 kr. i forbindelse med dets møde samt 3. og sidste bevillingsrunde for 2014:

–       Hirtshals Tennisklub: 50.000 kr. til tennisgulv under forudsætning af, at klubben indgår en aftale med hal/idrætscenter om opbevaring og mulighed for opsætning/nedtagning af tennisgulvet.

–       Rakkeby Ungdomsklub: 10.000 kr. til rekonstruktion og flytning af klubben.

–       Harken Ungdoms- og Gymnastikforening: afslag på ansøgningen, idet der dog bevilges 10.000 kr. til opstart af parkour-afdeling i foreningen.

–       Vrå Motions- og Volleyball: 16.500 kr. til ur som led i integrationsindsatsen.

–       DDS Stygge Krumpen: 11.500 kr. til 2 shelters, hvis det ikke er muligt at opnå støtte af Friluftsrådet.

–       Tornby Idrætsforening: 22.000 kr. til trænings-legeplads.

Følgende modtog afslag på ansøgning:

  • Springteam Nordjylland – afslag på ansøgning om støtte til annoncering.
  • Hjørring Helsestudie – afslag på ansøgningen om støtte til “ryst sammen arrangement” for frivillige.
  • FOF Vendsyssel – afslag på ansøgning om støtte til sangbog/sanghåndbog.
  • Hjørring Styrkesport – afslag på ansøgning om støtte til energioptimering vedr. belysning samt ansøgning om støtte til energioptimering. Foreningen tilbydes i stedet lån af varmepumpe af Hjørring Kommune, idet foreningen ikke har til huse i egne lokaler.

Midler til udviklingsprojekter i Hjørring Kommunes foreningsliv i 2015:

Folkeoplysningsudvalget vedtog endvidere indsatsområder og kriterier for næste års udviklingspulje:

  • Udviklingsprojekter der relaterer sig til Folkeskolereformen.
  • Kompetenceudvikling af frivillige.
  • Aktiviteter, der fremmer unges deltagelse i foreningslivet.
  • Sunde aktiviteter, dvs. aktiviteter, der styrker deltagernes sundhed

Folkeoplysningsudvalget har tidligere besluttet, at det altid er projektets formål, der er afgørende for vurdering af støtten, og følgende principper ligger til grund for tilskud til udviklingsprojekter:

–  Der gives en opstartsbevilling til nye foreninger på op til f.eks. 10.000 kr., hvis der foreligger et konkret budget, og at forvaltningen skønner, at der er tale om bæredygtigt projekt med et behov for støtte.

–  Muligheden for at støtte allerede igangsatte aktiviteter vurderes i forhold til det konkrete projekt, idet der dog ikke gives tilskud til allerede afholdte udgifter.

–  Bevillingerne kan, udover at omfatte aktiviteter i relation til den enkelte forenings primære aktiviteter, også omfatte nye aktiviteter på baggrund af en konkret vurdering.

–  Der forventes en form for deltagerbetaling, og der er forventning om, at foreningen bidrager med dækning af udgifter/frivillig indsats.

–  Der kan gives tilskud til materialeforbrug og rekvisitter/anlæg efter en konkret vurdering.

–  Der kan ydes tilskud til transport i relation til aktiviteten.

–  Der ydes principielt ikke støtte til projekter, som tidligere er støttet af puljen.

Der er 3 ansøgningsfrister for 2015: 1. februar, 1. juni og 1. september.

Folkeoplysningsudvalget har tidligere besluttet, at initiativer og udviklingstiltag, som beløber sig til max. kr. 10.000, kan behandles administrativt med løbende ansøgningsfrist.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments