
I 2009 startede en kokkekonkurence på Gudhjem Havn på Bornholm med deltagelse af en række af de bedste kokke i Danmark.
Et stjernespækket dommerpanel af køkkenchefer fra nogle af landets ypperste restauranter sad i dommerpanelet til at veje, måle, smage og vurdere.
Alt dette for at skabe mere fokus på lokale råvarer. Kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem er nu hver sommer i juni måned en årlig begivenhed på Bornholm.
Det viste sig nemlig hurtigt, at konkurrencen efter sin fødsel i 2009 fik stor omtale i medier og i den danske kokkeverden. I år deltog således Jeppe Foldager, som er fra Hirtshals.
Dessertdelen ved kokkekonkurrencen blev da også lørdag vundet af samme Jeppe Foldager, som ses til venstre på billedet sammen med Casper Sundin, Anders Halskov-Jensen, Morten Heiberg, Nicolai Nørregaard, Morten Falk og Tommy Friis.
Kæmpe kokkehatteløft og stort tillykke til den gastronomiske troldmand fra Hirtshals.
Link til foregående artikel: Jeppe Foldager bliver køkkenchef på Nobis Hotel Copenhagen
Foto: Mina O. Semlali.