Fokus på tilfredshed hos Fakta i Hirtshals

Torsdag i indeværende uge har butikschef Charlotte Back Christensen og souschef Edina Hairic ekstra fokus på kundernes tilfredshed i den lokale Fakta.

30

Det ta’r kun 5 minutter at handle i fakta, men vi vil så gerne ha’, du bli’r lidt længere, lyder et af Coops slogans for den kendte kæde, som i snart mange år har haft en butik på Jørgen Fibigers Gade i Hirtshals.

Hele indeværende uge har butikschef Charlotte Back Christensen og souschef Edina Hairic imidlertid også haft ekstra fokus på kundernes tilfredshed, hvilket sidstnævnte har haft mulighed for at bruge nogle af minutterne på at give udtryk for både skriftligt på et skema og ved en personlig snak, som man for øvrigt altid har det i Fakta.

– Det er faktisk ret sjovt at stå og snakke med de forskellige kunder og få nogle nye idéer. Vi har lige fundet ud af, at der er stor efterspørgsel på glutenfri varer, så det vil jeg nu se, om vi kan få ind i sortimentet, fortæller Charlotte og tilføjer, at kunderne skal huske at bruge deres medlemskort fra Coop, der forlængst også er blevet brugbart i Fakta.

Som noget nyt er den lokale Fakta faktisk også begyndt at have kort ved kassen, hvis der er en kunde, der har et spørgsmål, ris eller ros, eller søger en speciel vare. Så kan kunden udfylde kortet og skrive sit telefonnummer, hvorefter personalet vil ringe med svar indenfor 48 timer.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments