Fokus på Hirtshals i Forslag til Hjørring Kommuneplan 2016

Lokalpolitikerne har fokus på Hirtshals, hvilket afspejles i det store afsnit om byen i Forslag til Hjørring Kommuneplan 2016, som her bringes sammen med en videointroduktion på FlaskePosten.

41

Vi lever i en tid med forandringer, som vi hele tiden er nødt til at forholde os til. Det kræver ifølge Hjørring Kommune samarbejde mellem borgere, erhvervsliv, foreninger, institutioner samt regionale og statslige aktører. Kommuneplanen er et værktøj, som skal hjælpe os til at imødekomme disse forandringer, skriver Hjørring Kommune. Nedenfor bringer vi den del af Forslag til Hjørring Kommuneplan 2016, der handler om Hirtshals.

Hirtshals

Hvad er udfordringerne for Hirtshals? Og hvordan dyrker vi byens potentiale for udvikling? Disse spørgsmål stiller vi skarpt på i denne helhedsplan for Hirtshals. Helhedsplanen skal ses som en udviklingsplan, hvor der arbejdes med de store linjer.

Ingen kender byen bedre end dem, som bor der. Derfor er helhedsplanen for Hirtshals lavet med afsæt i borgernes stemme. Alle borgere over 18 år har haft mulighed for at svare på et spørgeskema omkring byens potentialer for udvikling. Efterfølgende er der afholdt fokusgruppemøder med udvalgte borgere. Samtidig har vi haft workshops med skoleklasser og besøgt virksomheder i byen.

Helhedsplanen består af 3 dele. ”Byen i dag” som består af en analyse, hvor bl.a. byens fysiske struktur, mødesteder og de blå og de grønne strukturer beskrives. ”Byen i gang ” som er en gennemgang af aktuelle projekter, der har betydning for byens udvikling. ”Byen i fremtiden” beskriver principper for byens udvikling, hvor der fokus på at udnytte byens potentialer.

Hirtshals – den rå havneby i naturen

Hirtshals er en forblæst og rå by på kanten af havet. Havet, landskabet, planter og dyr er helt unikke og gør byen til et helt særligt sted at bo og besøge. Byens helt særlige mentalitet er formet af havet. Samtidig kan byen bryste sig af en stærk lokalhistorie. Alt dette vil vi gerne sige højt og gøre til en positiv del af den nye fremtidige fortælling om Hirtshals.

Byen og havnen

Havnen er byens største potentiale. I mange år har havnen skabt arbejdspladser i byen – nu skal den også være med til at skabe byliv. Den korte afstand mellem midtbyen og havnen udgør et stort potentiale for et rekreativt byliv, og derfor skal der fremadrettet være en bedre sammenhæng mellem de to. Efterhånden som havnen udvikler sig mod øst, bliver der plads på den vestlige del af havnen til turister og byens borgere. Pladsen skal vi bruge til at skabe et attraktivt bymiljø langs Sydvestkajen, der tager afsæt i den unikke placering ved hav og havn.

Fornemmelsen af hav

Byens placering på kanten af havet er helt unik, men det oplever man ikke nødvendigvis når man bevæger sig rundt i byen. Derfor er det vigtigt at arbejde med både de fysiske og de visuelle forbindelser mellem havet og byen, f.eks. med etablering af udsigtsplatforme og ved at give muligheder for at bygge i højden på udvalgte steder i byen. På samme måde skal adgangen til havet forbedres. Forbedrede faciliteter vil i højere grad invitere byens borgere og turister til rekreativ brug af stranden.

Liv i gaden

Nørregade lider som handelsgade under de sidste års tilbagegang. I de kommende år vil der blive igangsat en proces, der skal sætte gang i en afklaring af, hvilket slags liv, der skal være i Nørregade. En af kongstankerne er, at livet skal bringes tilbage bl.a. ved at give mulighed for nye anvendelser og ved at koncentrere butikkerne i den nordlige ende af gaden i tæt forbindelse med Den grønne Plads. I den sydlige del af Nørregade kan vi fx arbejde med at etablere boliger med haver langs vejen eller med en åbning for trafikken.

Der er potentiale i at omdanne Jørgen Fibigersgade til den primære handelsgade for dagligvarer. Gennem områdefornyelsen vil vi forbedre Jørgen Fibigersgades funktion som mødested både for borgere fra byen og fra dens opland. Folk udefra skal netop køre til Hirtshals, fordi byen trækker med en god handelsoplevelse med et samlet handelsmiljø, der strækker sig helt ned til vesthavnen.

Havet og naturen som trækplaster

For både tilflyttere og turister er havet og naturen i og omkring Hirtshals med til at gøre byen attraktiv. Derfor er det oplagt at tænke havet og naturen ind i arbejdet med nye mødesteder og udendørs opholdsarealer for både børn, unge og ældre. Det kan fx ske ved at indarbejde lokale planter, som udstråler den samme robusthed som byen, i byrum og boligområder. Byens særprægede skrænter mod havnen kan også beplantes med vilde hjemmehørende planter.

Alle veje fører til…

Vi vil gerne binde byen, havnen og naturen tættere sammen. Det kan ske ved udvikling af et netværk af ruter og forbindelser til glæde for både lokale og turister. På denne måde åbnes byen op i forhold til den omkringliggende natur. Netværket eksisterer til dels allerede i dag, men det kan udbygges og synliggøres. Byens interne stier kan udbygges, så de bliver sammenhængende og sikrer forbindelser mellem byens kvarterer og hverdagens destinationer.

Udvikling af det offentlige rum

Der skal ske en forskønnelse af byen – ikke forstået på den måde, at byen skal forfines. Dog vil vi stramme op på byens lidt klondike-mæssige karakter. Samtidig vil vi udvikle byens offentlige rum, så det understøtter Hirtshals’ identitet som den rå havneby i naturen. Nedslidte og tiloversblevne bygninger kan erstattes af små grønne lommer. De kan evt. kombineres med midlertidige parkeringspladser, der kan bruges til andre funktioner udenfor turistsæsonen. Med nye rekreative forbindelser mellem byens kvarterer og en bearbejdning af de grønne områder imellem kan byens lidt spredte karakter dyrkes og udvikles. På denne måde får byens enkelte kvarterer karakter af små satellitter omkranset af natur forbundet med gode stier.

En by på skrump

Byens krop er blevet for ”stor til sig selv”, og det skal vendes til en fordel. I Kommuneplan 2009 havde vi fokus på at udvikle et nyt stort område mellem Horne og Hirtshals på ca. 30 ha. Dengang var planen, at de to byer på sigt skulle vokse sammen. Tiderne har ændret sig, og bl.a. på grund af det faldende befolkningstal er boligmarkedet i Hirtshals udfordret af tomme boliger, lave boligpriser og lange liggetider. Derfor har strategien fået et nyt fokus: at omdanne og fortætte byens eksisterende boligområder.

Et af de steder, vi har i kikkerten, er området vest for Nørregade. Her er boliger og grunde generelt små, og området trænger til fornyet energi. Nærhed til havet og midtbyen skaber et stærkt udgangspunkt for at omdanne området til et moderne boligområde. Et af midlerne er sammenlægning af grunde og omdannelse af områdets brede gader til grønne byrum. På denne måde kan vi tilbyde en ramme om sociale fællesskaber.

Omdannelsen kan også tage udgangspunkt i ophævelse af kravet om helårsbeboelse. Derved giver vi mulighed for omdannelse til en form for ”byferie” eller udvikling af andre alternative boformer.

Omdannelse af boldbanerne og de resterende bygninger ved den tidligere Ulvkærsskole skal skabe nye boliggrunde i den sydlige del af byen. Målet er at skabe et attraktivt boligområde, hvor naturens kvaliteter er tænkt ind.

Kommuneplan_1_FlaskePosten_2

En stærk trekant

Vi vil gerne styrke hverdagslivet i byen – særligt omkring “trekanten” mellem Hirtshals Skole, Hirtshals Stadion og Hirtshals Idrætscenter med skolens fritidsordning placeret centralt i området. Midlet er et visuelt og mentalt løft. For både børn og voksne skal det være nemt og sikkert at komme til området og bevæge sig rundt mellem aktiviteterne. Ved at udbygge områdets tilbud cementerer vi funktionen som uformelt mødested. En indsats langs Søndergade med eksempelvis nye belægninger og anden gadeinventar kan også være med til at samle og styrke området som byens skole- og foreningsområde.

Flere og mere alsidige opholds- og mødesteder i byen er en af de ting, der står højt på ønskelisten. Områdefornyelsen har fokus på dette i midtbyen. Dog skal der også være attraktive mødesteder uden for bymidten i eksempelvis boligområderne og i den bynære natur. Det er nemlig vigtigt, at der bliver noget for alle aldre og forskellige interesser.

Rekreative oplevelser i front

På havnen skal der også være events, fart og spænding med afsæt i de oplevelser, som natur og vand kan tilbyde. Første skridt kan være at stille tomme erhvervsbygninger til rådighed for foreninger m.v., som kan bruge dem til forskellige midlertidige aktiviteter. Hele Vesthavnen kan med tiden blive omdannet til en oplevelseshavn for lystfiskere, lystbådesejlere, søsportsudøvere, eventmagere m.v. Udgangspunktet er, at det fortsat er en levende og aktiv havn, hvor der også er mulighed for at komme helt tæt på.

Mellem erhverv og natur

Havnen spiller en vigtig rolle for erhvervsudviklingen i hele kommunen. For at sikre havnens fortsatte vækst vil vi udlægge nye attraktive erhvervsarealer. Det vil også understøtte de erhverv, som har et særligt vækstpotentiale i Hirtshals såsom logistik og transport samt fiskeri og akvakultur.

Den fremtidige erhvervsudvikling skal ske i området mellem Ålborgvej og den nye omfartsvej, Sigurd Espersens Vej, samt mellem den nye godsbaneterminal og Ålborgvej. Lige nu udgør de to områder en stor del af en grøn kile, og der er væsentlige naturinteresser i områderne. Derfor vil vi tage højde for, hvordan områdets naturmæssige værdier og rekreative funktion kan opretholdes. Bl.a. er det vigtigt, at bevare et bredt beplantningsbælte på begge sider af Ålborgvej, så vi kan bevare den grønne byport, som skovbeplantningen udgør i dag. Samtidig er det oplagt at indtænke rekreative forbindelser igennem det nye erhvervsområde, så vi opretholder den grønne forbindelse på tværs af byen.

Leverandør af arbejdskraft til havnen

I de kommende år vil der blive skabt endnu flere arbejdspladser på havnen. Heraf vil langt de fleste være faglærte jobs. Hvis byen fortsat skal være leverandør af arbejdskraft til havnen, skal der fokus på at opgradere arbejdskraften i Hirtshals. Byens unge skal have øjnene op for, hvor mange spændende jobmuligheder byen kan tilbyde. Derved gør vi det attraktivt at vende tilbage til byen efter endt uddannelse. Der er desuden et stort potentiale i at få den del af arbejdskraften på havnen, som ikke bor i Hirtshals til at bosætte sig i byen.

Trækplastre til turister

Turismen er et stort potentiale for Hirtshals. De store sommerhusområder på begge sider af byen betyder, at Hirtshals har et meget stort opland. Derfor vil vi have fokus på at skabe attraktioner og aktiviteter, som kan være med til at trække sommerhusgæsterne ind til byen. Færgeturisterne udgør også et potentiale, hvis de kan lokkes ind til Hirtshals i forbindelse med deres overfart. For at synliggøre byen skal der arbejdes med ankomsterne til byen, som skal markeres tydeligere. Derved kan vi lede gæsterne ind til bymidten frem for direkte ned til færgeterminalen.

Borgere som katalysator

Byens fremtidige udvikling er afhængig af borgerne som aktive medspillere. Uanset om det drejer sig om arrangementer i byen eller etablering af nye mødesteder. Kun med dem som drivkraft kan udviklingen for alvor have en betydning for Hirtshals.

Derfor vil udvikling og igangsætning af projekter ske i et tæt parløb med borgerne gennem lokale partnerskaber. Ildsjæle, foreninger, erhvervs- og handelslivet bidrager derved til at udvikle og drive projekterne. Eftersom befolkningen bliver ældre og ældre, vil vi også have fokus på at rekruttere blandt de yngre borgere, som har andre interesser og prioriteringer.

Byens borgere er stolte af at bo i Hirtshals. Det skal de sige højt, og sammen udvikle en fælles fortælling om det gode liv i byen. På denne måde skaber vi en stærk platform for en markedsføring, hvor byens potentialer for turisme og bosætning kommer frem i lyset. Det skal eksempelvis ske gennem det årlige Naturmøde og andre arrangementer, hvor byen byder turister og andre interesserede velkommen. Det kan også ske ved, at udvalgte ambassadører fortæller de gode historier om ”livet i byen på kanten af havet”. Andre oplagte historier kan handle om de helt særlige dyre- og plantearter, der lever i Hirtshals – eller om de lokale kræfter som hvert år arrangere et væld af kulturelle arrangementer, så som Musik under Trappen, fiskefestival og Naturmødet, som skaber en masse liv og dynamik i byen – alle arrangementer, som har dybe rødder i Hirtshals historie.

Kommuneplan_1_FlaskePosten_1

Kommuneplan_1_FlaskePosten_3

Principper for udvikling af byen

Identiteten som en “rå havneby” skal udvikles og tænkes ind i udviklingen af Hirtshals. Byens image skal forbedres – takket være en synliggørelse af kvaliteter og en målrettet fortælling om de gode historier fra byen.
Bymidten skal have et løft gennem fornyelse, forskønnelse og koncentrering af butikslivet med udgangspunkt i den grønne plads og havnen.

Erhvervsudviklingen skal understøttes gennem attraktive motorvejs- og havnenære arealer.
Potentialerne for en styrket udvikling af turismen skal udfoldes med bedre ankomst til byen, forskønnelse, nye muligheder på havnen og forbedret adgang til hav og natur. Byens grønne og blå elementer skal synliggøres og bruges til at skabe en attraktiv by for bosætning og turisme.

Byens fysik skal tilpasses det faldende befolkningstal gennem omdannelse og fortætning.

Hirtshals i dag

Hirtshals’ særkende er den fantastiske beliggenhed på kanten til havet, det rå klima og den driftige fiskeri- og erhvervshavn. Byen har i kraft af sin beliggenhed og fysik nogle særlige potentialer i forhold til erhvervsudvikling, bosætning og turisme, men er samtidig ramt af strukturelle udfordringer.

Byen er anlagt efter Steen Eiler Rasmussens modernistiske og stort tænkte masterplan fra 1919. En plan der var dimensioneret til en by mange gange større end Hirtshals nogen sinde blev. Aksefaste, brede gader, der stjerner ud fra rundkørsler, var nogle af de bærende elementer i den nye by. De seks gader, som udspringer fra Runddelen, er i dag de synlige spor af den oprindelige byplan. Som tiden er gået, er havnen vokset eksplosivt – og gør det stadig – mens byens befolkningstal er skrumpet betydeligt. Det betyder, at byen er blevet ”for stor til sig selv”. Samtidig er livet i byen blevet koblet fra havnen. Derfor leder byen nu efter en ny identitet.

Byen har knap 6.000 indbyggere. Siden 2002 er indbyggertallet faldet med 876 indbyggere eller 13 %. I samme periode er indbyggertallet faldet med godt 4 % i hele Hjørring Kommune. Blandt danske byer med over 5.000 indbyggere er Hirtshals faktisk den by, der over de seneste 7 år har oplevet det 4. største procentvise fald i indbyggertallet. Der forventes – alt andet lige – et fortsat fald i indbyggertallet for Hirtshals frem mod 2028 på omkring 780 indbyggere til 5.139 indbyggere.

Udviklingen i Hirtshals betyder, at de ældre befolkningsgrupper udgør en stadig større andel af indbyggerne. Antallet af unge og børnefamilier er tilsvarende faldende.

Borgerne i Hirtshals har det laveste uddannelsesniveau i hele kommunen. Ca. 39 % af borgerne har grundskolen som den højst gennemførte uddannelse, hvor det generelt i kommunen gælder for ca. 31 % af borgerne. Omvendt har ca. 2 % af borgerene en længere videregående uddannelse som den højst gennemførte uddannelse, hvor det generelt for Hjørring Kommune gælder for ca. 4,4 % af befolkningen.

Havnen har siden anlæggelsen været en af byens største arbejdspladser med mange ufaglærte jobs bl.a. i fiskeindustrien. De ufaglærte jobs er efterhånden forsvundet og erstattet af faglærte jobs, som stiller større krav til arbejdskraften. Da uddannelsesniveauet i byen ikke er fulgt med udviklingen betyder det, at der ikke er arbejde på havnen til byens borgere i samme omfang som tidligere. Jobbene på havnen bestrides i stadig højere grad af personer, som enten bor i kommunens andre byer eller helt uden for kommunen.

Hirtshals har nogle sociale udfordringer som bl.a. afspejler sig i en relativ høj arbejdsløshed, relativt mange socialt svært stillede familier og en høj andel af flygtninge.

Byens fysiske struktur

Hirtshals er en by i tre niveauer, hvor niveauerne adskilles af markante skrænter. Det lavtliggende havneareal mod nord omkranser i en halvcirkel et højere beliggende byplateau, som igen er delt i to niveauer adskilt af grønne skrænter. Skrænterne er med til at iscenesætte Hirtshals som byen på kanten af havet, men samtidig også med til at adskille bymidten og havneområdet.

Nederste del af byplateauet er den ældste del af byen og omfatter bydelene Midtbyen, Østbyen og Vestbyen. Bydelene er præget af boligbyggeri i form af beskedne enfamiliehuse, tæt-lav bebyggelser som de karakteristisk rækkehusbebyggelse ved Mikkelsgade og Lilholtsgade, samt alment boligblokke. Visse steder har byen en lidt klondykeagtig karakter, som er en del af Hirtshals’ særkende. Her bærer husene præg af den lokale foretagsomhed, beskedne materialer og økonomiske op- og nedgangperioder. Resultatet er et sammensat billede af byens betingelser og sjæl.

Der er i de senere år gjort en stor indsats for at højne boligkvaliteten med fokus på byens almene boliger. I Margretheparken og Toplærkegården er der gennemført en omfattende modernisering, der inkluderer delvis nedrivning og sammenlægning af lejligheder samt renovering af udearealer.

Byens parcelhuskvarterer ligger i den højtliggende del af byen og omfatter områderne Nejst, Ulvkær og Emmersbæk. Nejst består primært af traditionelle mindre parcelhuse fra perioden 1970-1980. Området afgrænses mod nord af den meget markante skrænt og den karakteristiske rækkehusbebyggelse på Nejstbrinken, som har en flot udsigt over havet.

Bydelene Emmersbæk og Ulvkær er karakteriseret af boligområder, som har udviklet sig over en lang årrække, og rummer derfor mange forskellige boligtyper og bebyggelser, både alders- og bygningsmæssigt. Byen afrundes mod vest af det nye boligområde ved Asger Højlundsvej, som har god adgang til de omkringliggende naturområder via stier.

Ulvkær Skole blev lukket i 2011, og børnene flyttet til Hirtshals Skole, som ligger i midtbyen. Den interne infrastruktur, hvor eksempelvis stisystemet var bygget op omkring skolens placering, er imidlertid ikke fulgt med, hvilket betyder at skolevejen kan opleves mindre sikker for nogle børn.

Både i bymidten og i parcelhuskvarterne er der problemer med et overskud af boliger, som betyder, at det aktuelt kan være vanskeligt at sælge en bolig i Hirtshals. Der er også mange boliger, specielt i midtbyen som er i dårlig stand og som ikke kan leve op til nutidens standard.

Byens vigtigste erhverv er transport, fiskeri og fødevareforædling – størstedelen med relation til havnen. Dertil kommer turisme. Langs kysten på begge sider af Hirtshals ligger der ca. 1.000 sommerhuse, et feriecenter, campingplads og vandrerhjem. Der genereres omkring 330.000 overnatninger årligt i området, hertil kommer endagsturister, der gør holdt i Hirtshals.

Havnen er Hirtshals’ livsnerve og en vigtig del af byens identitet. Havnen er i en rivende udvikling og der bliver investeret massivt i havnen i disse år. I 2015 blev der således foretaget en større havneudvidelse på 250.000 m2 landareal til ny erhvervsudvikling og logistikcenter i tilknytning til Nordsøterminalen. Derudover blev en ny godsbaneterminal og en østlig indfaldsvej til havnen også indviet.

Kommuneplan_1_FlaskePosten_4

Havnen er en af Danmarks største færgehavne, og har i dag forbindelse til Norge og Nordatlanten. Fra Hirtshals er der i dag afgange til Larvik, Langesund, Kristiansand, Stavanger og Bergen i Norge, samt Torshavn på Færøerne og Seydisfjordur på Island. I 2015 kom der 2,4 mio. passagerer gennem færgeterminalerne. Havnen er Skandinaviens omdrejningspunkt for godstransport, hvor der er forbindelse til Nordatlanten, Baltikum, store dele af Europa og Skandinavien. Havnen håndterede i 2015 1,8 min tons gods.

Havnens udvikling har påvirket Hirtshals markant i kraft af store infrastrukturelle anlæg, som i høj grad har taget patent på ankomstvejene til byen. Det betyder, at trafikanterne automatisk ledes til havnen og færgeterminalerne frem for ind til Hirtshals by. Byen er derfor på nogle punkter blevet sekundær i forhold til havnen.

Byen rummer – udover havnens erhvervsarealer – to større motorvejsnære erhvervsområder i den østlige del af byen. Det ene område ligger i direkte tilknytning til havnearealerne i Østhavnen og rummer fiskeri- og forædlingsindustri m.m. I umiddelbar tilknytning til området ligger Nordsøen Forskerpark og Oceanarium, som er med til at markere Hirtshals internationalt. Forskerparkens internationale forsknings- og erhvervsaktiviteter er relateret til fiskeri, fiskeopdræt/akvakultur og fiskeindustri.

Det andet erhvervsområde ligger ved Dalsagervej og rummer lettere industri, håndværks- og produktionsvirksomheder, byggemarked og transporterhverv. I området ligger også Hirtshals Transportcenter, HTC, som er et told- og servicecenter baseret på transittrafik til og fra havnen.

Hirtshals har en meget god infrastruktur med trafikhavn, motorvej helt ind til byen og havnen samt jernbaneforbindelse til Hjørring med videre forbindelse til Aalborg og Frederikshavn. Byens indfaldsveje er meget smukke og grønne, både når man ankommer til byen via motorvejen eller via hovedvejen fra syd.

Hirtshals er ikke nogen tæt by, og derfor benytter borgerne bilen til mange af dagligdagens gøremål. Byens stisystem er usammenhængende og virker derfor ikke som interne forbindelser mellem dagligdagens gøremål. Derimod er der mange stier ud i naturen omkring Hirtshals, ligesom Nordsøruten også går gennem byen.

Detailhandelen i Hirtshals er primært lokaliseret i midtbyen, omkring Jørgen Fibigersgade, Nørregade og Jyllandsgade. Hirtshals har en stærk dagligvarehandel, hvor specielt turisterne fra færgerne og de store sommerhusområder bidrager til en stor del af omsætningen. Udvalgsvarehandlen er derimod meget udfordret, og på trods af en renovering i 2009 står mange butikker tomme i Nørregade, som er byens gågade, og sæsonbutikker dukker op.

Samlingen af Hjørring Kommunes administration i Hjørring har betydet, at rådhuset i Hirtshals for nylig er lukket og omdannet til bibliotek og kulturhus. Omdannelsen af det tidligere rådhus betød også at en stor del af bygningsmassen blev nedrevet og i stedet er der opført en større detailhandelsbutik, som kan være med til at styrke detailhandelsområdet omkring Jørgen Fibigersgade.

Da Hirtshals er en forholdsvis ung by, har den ikke en stor bygningsmæssig kulturarv. Den omfatter få bevaringsværdige bygninger herunder stationsbygningen og det gamle rådhus samt enkelte ydmyge fiskerhuse. Området omkring stationen er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø, hvilket også gælder de dele af byens struktur, som bygger på den oprindelige plan fra 1919.

Byens mangfoldige kulturliv præges af et stærkt musikliv, bl.a. Hirtshals Musikforening, Nordsø Garden, Nordsøkoret, Hirtshals Kirkekor og en lang række bands og klassiske orkestre. Byen har også et meget rigt foreningsliv med bl.a. bowlingklub, løbeklub, spejdergrupper, fodbold, svømmeklub og bordtennis.

Kommuneplan_1_FlaskePosten_5

Det grønne og blå

Hirtshals er en by, der er kendetegnet af markante landskabstræk. F.eks. skrænten mellem byen og havnen og byens klare afgrænsning mod plantage og klitlandskab. Den har store rekreative kvaliteter med strand næsten helt op til bymidten og umiddelbart øst for byen.

Byens kvarterer ligger som små øer i det grønne, hvor skrænten opdeler byen i de to niveauer. Hvert niveau har sin helt specielle forbindelse til naturen – den nederste del af byen er i tæt kontakt med havet og man fornemmer ikke i så høj grad den grønne natur, hvorimod det øverste niveau har stor kontakt til det grønne, men mindre kontakt til havnen. Skrænten betyder desuden også, at de to bydele er adskilt, og der er forholdsvist dårlige forbindelser mellem dem.

Grønne bånd bestående af skov- og overdrevsarealer strækker sig gennem byen fra Lilleheden Klitplantage i øst, via Folkeparken over skrænterne ved Nejst til fredede lyng- og klitarealer ved Hotel Fyrklit, som samtidig danner en landskabelig smuk indkørsel til byen fra syd.

Kysten, de grønne områder og et veludbygget stisystem giver let adgang fra byens boligområder til natur og rekreative oplevelser.

Kommuneplan_1_FlaskePosten_6 Kommuneplan_1_FlaskePosten_7

Mødesteder og identitetsskabende elementer

Byens mødesteder omfatter primært hverdagens destinationer såsom skolen, daginstitutionerne, hallen, byens foreninger, idrætsklubberne og dagligvarebutikkerne. Havnen er også et vigtigt mødested for mange af byens borgere. Den grønne Plads bliver af mange betegnet som byens hjerte og sammen med kunstværket Trappen er det et af byens vigtigste mødesteder.

For turister og andre besøgende udgør Hirtshals Transportcenter og færgehavnen et vigtigt mødested.

Hirtshals har flere kulturhuse bl.a. Kulturhuset Sømandskirken, som i dag fungerer som et brugerdrevet kulturhus, der huser en lang række kulturelle aktiviteter og foreningsaktiviteter. 6-7 ungdomsbands øver i Sømandskirken, og der er ugentligt kor, dans, harmonikasamspil og kunstmaling, ligesom Hirtshals Skole benytter lokalerne til kreative aktiviteter. Det tidligere rådhus, hvor også biblioteket ligger, er blevet omdannet til et nyt kultur- og samlingssted for borgere og foreninger m.v. Hirtshals ́ lokalradio har også få plads i det nye kulturhus.

Byen har flere markante kunstværker som er med til at give byens rum karakter. Det nyeste er Lille Tektonisk Plads, som er et kunstværk af Claus Ørntoft etableret på Karens Plads.

Byen har mange seværdigheder, som har stor betydning for turisterhvervet. Mange af dem har byens historie som omdrejningspunkt. Det gælder eksempelvis Husmoderstranden, Hirtshals Museum, Bunkermuseet, Norsøen Oceanarium samt Hirtshals Fyr. Hertil kommer de årlige store byprofilerende events Naturmødet, Fiskefestivalen og Musik under Trappen.

Hvorfor bor man i Hirtshals?

De to primære bosætningsmotiver blandt borgerne i Hirtshals er for det første et

tilhørsforhold til byen, hvor man enten er født og opvokset i byen eller kendte nogen i byen på forhånd. Det andet motiv er de store naturkvaliteter med hav, strand og klitplantager omkring byen.
Når borgerne skal nævne det bedste ved at bo i Hirtshals, nævner de havet og havnen, den gode infrastruktur med nærhed til motorvej og jernbanen, de gode muligheder for dagligvareindkøb og den helt særlige Hirtshals mentalitet. Dette underbygges af nedenstående citat fra borgere i Hirtshals:

”Blev gift med helten fra Hirtshals”

”Jeg arbejder i Hirtshals, og flyttede hertil fra Hjørring i 1996. Der er en hel speciel jargon og tone i byen, som lige passer til min egen frie tone. Ingen dikkedarer og slipsedyr, men folk helt nede på jorden.”

”Jeg er ikke stolt af at bo i Hirtshals, jeg er beæret.”

Nogle af de ting som borgerne mener, er vigtig at arbejde med i udviklingen af Hirtshals er bl.a. at styrke det gode hverdagsliv for borgerne i byen, fortsætte udviklingen af haven og erhvervslivet og skabe sammenhæng mellem bymidtens handels- og kulturliv til de bynære havnearealer.

Borgerne mener, at byens væsentligste potentialer er havnen, naturen og turismen. Borgerne i byen udtrykker det således:

”By, erhverv og natur i treenighed.”

”kulturen i byen, fiskerihavn, musik under trappen, fiskefestival, arkitektur af husene i bymidten.”

”Havnen, havet og muligheden for at lave et smukt og livligt centrum i byen, som vil tiltrække turister og borgere fra andre dele af kommunen. Hirtshals har potentiale til at rumme meget mere!! Det er vigtigt, at turister ikke bliver mødt med og kun ser industri, men at de også lokkes ind i byen, så centrum kan blomstre!”

Hirtshals i gang

Der er stor fokus på Hirtshals i disse år, og der er derfor igangsat mange forskellige initiativer med hver deres vinkel på Hirtshals’ udfordringer.

Hjørring Kommune har i 2015 sat gang i en områdefornyelse, som omfatter det centrale by- og havneområde, der afgrænses af havnebassinet mod nord, bebyggelsen langs Nørregade mod vest og Jyllandsgade mod øst. Derudover omfatter området Søndergade og Østergade, som stråler ud fra rundkørslen på Jyllandsgade til henholdsvis Aalborgvej og den vestlige del af Willemoesvej.

Områdefornyelsen sigter mod at gøre Hirtshals til en by med et mere ligeværdigt forhold mellem havn og by – ikke ved at nedprioritere havnen, men ved at opgradere byen og skabe bedre sammenhænge på flere plan. Byen skal synliggøres og koncentreres på sine egne præmisser, og den skal åbnes mod såvel ankomstvejene som de mere rekreative dele af havnen til glæde for både beboere og besøgende.

Håbet er, at denne proces, sammen med de mange private og offentlige initiativer der tages rundt om i byen og på havnen, kan bidrage afgørende til, at Hirtshals bliver et godt sted at bo og besøge. Målet er ikke at få byens eller områdets indbyggertal til at vokse igen, men at højne kvaliteterne for dem, der bor der, og skabe bedre udfoldelsesmuligheder for byens borgere. En ambition i den forbindelse er at finde løsninger til at tackle byens fastlåste boligmarked og de manglende investeringer i omdannelse af funktionstømte bygninger og grunde.

I maj 2016 blev det årlige Naturmøde afholdt for første gang i Hirtshals. Naturmødet indtager midtbyen og Vestkajen i tre dage, hvor folk fra nær og fjern mødes for at debattere natur. Formålet med Naturmødet er at sætte naturdebatten på dagsordene og til debat. Naturmødet skal være et fremtidigt fyrtårn for Hirtshals og for hele Hjørring Kommune.

Hirtshals er meget vigtig i forhold til hele kommunens erhvervsudvikling. Det understreges også af antallet af igangværende udviklingsprojekter med fokus på erhvervsudvikling. De mange projekter har forskellige indgangsvinkler på erhvervsudvikling, og der er mange forskellige involverede parter såsom lokale virksomheder, Hjørring Erhvervscenter, brancheorganisationer, kommunen, uddannelsesinstitutioner. Der arbejdes bl.a. med dannelse af erhvervsklynger og skabelse af industriel symbiose på havnen med udgangspunkt i grøn omstilling. Hjørring Kommune har også fokus på beskæftigelsen og arbejder eksempelvis med en beskæftigelsesrettet integrationsstrategi, hvor der er fokus på at få flygtninge hurtigt i job.

Erhvervsaktiviteterne på Hirtshals Havn kan kun i begrænset omfang vokse inden for det nuværende havneområde. Hirtshals Havn er derfor i gang med en større havneudvidelse på ca. 250.000 m2. Med arealerne på landudvidelsen bliver der skabt rammer, så de havnerelaterede erhverv får nye vækstmuligheder. Helt særligt er der udlagt arealer til placering af Danmarks første LNG-terminal. På de kajnære arealer skal der placeres serviceindustri, og de øvrige arealer er udlagt til anden industri og lagre, som ligger optimalt på havnearealerne. Endeligt er der udlagt områder til opmarcharealer til færgetrafikken og til opstilling af trailere.

På landudvidelsen arbejdes der med planer om at opstille 4 vindmøller med en højde på 150 m og en effekt på 3 MW. Vindmøllerne skal være med til at styrke erhvervsudviklingen og bidrage til finansieringen af landudvidelsen. Planlægningen for vindmøllerne er igangsat, herunder udarbejdelse af en miljørapport.

De sociale udfordringer bliver der taget hånd om på forskellig vis. Et eksempel på det er Hjørring Kommunes projekt ”Projekt Hirtshals – Lige muligheder for alle”. Projektet er målrettet familier med udfordringer med det formål, at børn og unge i udsatte positioner kan forblive i deres familier med rette hjælp og støtte. Projektet er et pilotprojekt, som skal bidrage til udvikling af metoder.

Hirtshals er udvalgt til projektet dels fordi der er mange familier med vanskeligheder i byen, men også fordi man i Hirtshals har tradition for at tænke anderledes.

Foto: Hans Hørning Hunderup og Hjørring Kommune.

Kilde: Hjørring Kommune.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november 2017, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
2 år siden

3concord