
Så er Projekt Hirtshals gået i gang med de indledende øvelser. Projektet er politisk behandlet og styregruppen er trukket i arbejdstøjet.
Formålet med Projekt Hirtshals er at føre den politiske målsætning om at arbejde helhedsorienteret og forebyggende ud i livet. Der arbejdes i den forbindelse videre og fokuseret med Fælles Ansvar og Hjørring Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik.
I Hjørring Kommune er man nemlig angiveligt optaget af at tænke anderledes i forhold til arbejdet med og viden om børn og unge i udsatte positioner. Det er ifølge forvaltningen derfor vigtigt, at Projekt Hirtshals derfor bliver et projekt, som er udarbejdet og gennemført i et tæt samarbejde med dem, der er tættest på.
I løbet af projektperioden er forvaltningen af samme grund nysgerrige efter at finde ud af, hvordan man kan lære af hinanden og kvalificere det, man har, endnu mere. Som en del af det indledende arbejde vil Karen Christensen fra Børne- og Ungeafdelingen bruge september og noget af oktober på dels at tage på besøg for at tale med relevante personer og på at være opsøgende på virkeligheden i Distrikt Hirtshals. Sidstnævnte distrikt er valgt, fordi det er kendt for pædagogisk nytænkning og relativt mange socialt svært stillede familier
I Projekt Hirtshals vil der ifølge forvaltningen være fokus både på at optimere kvaliteten i samarbejdet med sagsbehandlerne fra Børne- og familieafdelingen samtidig med, at der vil være fokus på at udvikle en helhedsorienteret tænkning i forhold til det forebyggende arbejde med udsatte familier.