Fogedretten behandler nu sagen om Lucas

Stefan Brix Olesen fra Hirtshals håber nu på fogedrettens hjælp til at få fundet og tilbageleveret fire måneder gamle Lucas.

17

I onsdags fortalte TV2/Nord og FlaskePosten om Stefan Brix Olesen fra Hirtshals, der i søndags ikke fik sin søn tilbage efter samvær med moren.

Lucas på bare fire måneder skulle ifølge forældrenes aftale have været afleveret søndag eftermiddag, men faren ved stadig ikke, hvor mor og søn opholder sig henne.

Torsdag fortsatte han kampen for at finde Lucas, idet han i fogedretten håbede på at få medhold i med hensyn til, at sønnen skal findes og afleveres til ham. Afgørelsen får han ifølge TV2/Nords oplysninger først på mandag.

Sønnens mor mødte ikke op i fogedretten torsdag.

Link til første artikel om sagen: Stefan Brix Olesen fra Hirtshals efterlyser sønnen Lucas

Foto: Per Frank Paulsen

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments