Førsteplads til TIF ved Umbro Cup i Kristiansand

Tornby IF har i den forgangne weekend haft fem hold til Umbro Cup i Kristiansand.

13

Tornby IF havde i weekenden to U10 pige hold afsted, et U12 pigehold og to U14 drengehold.

– Vi havde en kanon tur, som startede med afgang fra Hirtshals til Kristiansand fredag kl. 12.15 og hjemrejse søndag kl. 16.30. Der blev spillet en masse god håndbold og ellers hygget igennem, hvor pigerne om lørdagen var en tur i vandland, hvorefter de fleste spillere gav den gas på diskoteket lørdag aften, fortæller træner Frederik Rams.

– Det blev desuden til en turneringssejr for U14 drengene, som spillede en god turnering og slog Randesund 8-5 i finalen efter en rigtig fin holdindsats. Hvor der på forhånd havde været mange nerver på efter, at de om lørdagen havde tabt 7-6 til dem. Dermed sluttede turen som en god oplevelse for alle, ved at alle andre spillere, trænere og forældre gav en kanon opbakning og skabte en fantastisk stemning, som helt sikkert gav drengene et ekstra skub mod sejren, fastslår Frederik Rams.

– På færgeturen hjem sluttede vi igen af med hyggeligt samvær. Vi fik noget godt at spise i buffeten og der var nærmest kamp blandt de unge om at spise mest, slutter træneren fra TIF.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments