Den kommende lørdag kan Hirtshals Boldklub præsentere Jyllandsseriefodbold for anden weekend i træk, når Lindholm IF besøger Schlie Arena.
Lindholm er det eneste reservehold, som er at finde i puljen. Førsteholdet ligger i Danmarksserien, men noget tyder efter 5 runder på, at klubbens andethold bliver en seriøs bejler til den ene nedrykningsplads ned til Serie 1. Holdet har således kun skrabet 3 point sammen i 5 kampe i kraft af 1 sejr og 4 nederlag.
Omvendt kan de lokale helte fra Hirtshals tage et stort skridt mod sæsonens helt store målsætning, som er en kvalifikation til Jyllandsserie 1 næste år, hvor man spiller om 2 pladser til Danmarksserien, samt en plads til playoff kampe om en enkelt plads til Danmarksserien.
I de sidste 2 år har det været nok med 17 og 16 point for at få en top 4 placering. I snit vurderes det, at 20-21 point altid vil være nok. Det gør kampen på lørdag ekstra vigtig mod bundholdet, fordi førsteholdet med 3 point nærmest snublende tæt på at indfri målsætningen.
Der har været særdeles god underholdning på Schlie Arena i denne sæson – så gå ikke glip af Hirtshals mod Lindholm IF lørdag kl. 13.00 på Schlie Arena!