
Fredag aften var førsteholdet fra B75 i Odense for at møde fynske OB i 1. division.
B75 stillede til kampen op med Emil Jangvik, Jakub Dorocinski, Istvan Moldovan, Martin Lund Nielsen.
OB stillede med et på papiret noget svagere hold, så den ærefulde favoritværdighed lå helt og aldeles hos B75.
Den værdighed levede klubben da også til fulde op til, idet spillerne kunne tage hjem igen med en klar 8-0 sejr.
Med sejren holdt B75 trit med rækkens øvrige oprykningskandidater fra Viby BTK og Søhøjlandet.
Søndag møder B75 på udebane netop Søjhøjlandet. En svær modstander og en kamp, som B75 i realiteten skal vinde for stadigvæk selv at kunne spille sig til en af de to pladser om kvalifikationsspil til landets bedste række Stigadivisionen.
Lørdag og søndag spiller holdene fra Jyllandsserien og 2. Division Midt hjemme med fri entre i hallen ved Hirtshals Idrætscenter.
På billedet fra jubilæumsdagen 17. januar står Morten Iskov Christensen yderst til venstre, men det var Emil Jangvik, der var med i Odense.