Første skoledag i Mosbjerg

Første skoledag ligger traditionelt på en søndag ved Vendsyssel Friskole i Mosbjerg.

789

Første skoledag er traditionen tro en søndag på Vendsyssel Friskole i Mosbjerg. Sådan har det altid været, og med den begejstring det udløser blandt vores forældre, især nye forældre, er det nok en tradition vi holder fast ved.

Dog er skoledagen ifølge friskoleleder Mads Vejen kun på 3 timer og smækfyldt med meget andet, end hvad et almindeligt skoleskema kan tilbyde. Morgenen startede således med at flage friskolens nye elever ind på skolen via stedets allé.

Dette efterfulgt af skoleleders velkomsttale. Dernæst stod den på oplæg fra friskolernes formand Peter Bendix, som i dagens anledning gerne ville kigge forbi Mosbjerg, og fortælle om friskolens unikke muligheder i det danske skolelandskab. Dagen blev afsluttet med kagemænd og marshmellows tilberedt i vores bålhytte.

Skoleåret bliver på den pædagogiske side anderledes end de forgangne år, da personalet i indskolingen over de sidste måneder, har gjort sig store forberedelser til skolestarten. Her er lokalerne klargjorte ud fra at det skal give eleven overblik, og fjerne unødigt støj. Rolige og overskuelige rum giver eleven energi til at lære og trives i.

– Jeg har det selv som om at det er min første skoledag”. ”Det bliver utroligt spændende at følge de helt nye veje vi går i indskolingen i efteråret, udtaler skoleleder Mads Vejen.

Skoleverdenen er i takt med samfundets udvikling, i konstant bevægelse, og dermed i konstant tilpasning for, at vi kan sikre det enkelte barns læring og trivsel bedst muligt.

Vendsyssel Friskole er med sin placering ved skov og Tolne Naturpark, Uggerby Å en friskole som bestræber sig på at anvende naturen omkring skolen.

– Vi har gjort os nogle nye erfaringer med at flytte undervisningslokalet ud i naturen i takt med Coronas indtog, og disse erfaringer skal vi ikke tabe på gulvet, tilføjer skolelederen i Mosbjerg.

– Og nej, søndagsskole indfører vi ikke lige foreløbigt, men vi holder fast ved søndagen som Vendsyssel Friskoles 1. skoledag, fastslår Mads Vejen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments