
Af Rene Thomsen
Hirtshals Dartklub
Anne Marie Løth, Jeppe Stolt, Frank Kristensen og Finn Kristensen sikrede onsdag aften Hirtshals 2 deres første sejr, da topholdet fra FDC 2 var på besøg i sognegården.
Jeppe og Frank vandt deres første singler og bragte Hirtshals på 2-0, men da Finn og Anne Marie tabte deres første kamp, var stillingen 2-2.
Så var det tid til doubler og her vandt Hirtshals dem begge og bragte sig atter i front med cifrene 4-2, så det så godt ud inden de sidste 4 singler. Jeppe vandt herefter sin sidste kamp, mens Frank tabte, så nu var det ene point sikret. Finn ville dog ikke nøjes med 1 point, så han vandt sin sidste kamp og dermed gjorde det ikke så meget, at Anne Marie tabte sin.
Hirtshals 2 spiller næste Onsdag i Asdal Sognegård mod klubkammeraterne fra Hirtshals 1.
Foto: Arkiv.