Første dag med ny køreplan uden de vanlige stop i Vidstrup

Den første morgen med ny køreplan hos NT og Nordjyske Jernbaner vækker som forventet ikke begejstring i Vidstrup.

733
Foto: Arkiv.

Mandag var som nævnt dag 1 med den nye køreplan fra NT, hvor der er sløjfet en hel del stopmuligheder for borgerne i Vidstrup.

– For mit vedkommende, måske et egoistisk synspunkt, men alligevel, bliver jeg nødt til fremover at fravælge de resterende togmuligheder til og fra Vidstrup, da det i dagligdagen vil give mig en ventetid og spildtid på Nordjyske Jernbaners tilbudte togafgange på cirka 75 minutter dagligt, hvilket er lig med en time og et kvarters negativ kvalitetstid, fastslår Kurt Gyldenberg Jørgensen.

Efter mange år med tog fra Vidstrup til Aalborg og retur med et helt normalt togskifte i Hjørring og uden lange ventetider må Kurt Gyldenberg Jørgensen efter eget udsagn nu starte bilen for at NT og Nordjyske Jernbaner kan levere en sammenhængende togdrift i Nordjylland.

Ifølge Kurt Gyldenberg Jørgensen åbenbart et vigtigt skridt for NT og Nordjyske Jernbaner at kunne koble to togsæt sammen på Hjørring Station og beklageligvis mere vigtigt end at kunne servicere nogle borgeres brug af tog i Vidstrup.

– Håber, at I bliver selvtilfredse med jeres nye sammenhængende togdrift i Nordjylland, lyder det med slet skjult ironi fra Kurt Gyldenberg Jørgensen.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
mads henning holst sørensen
5 år siden

Ja på denne måde giver NT & NJ deres besyv med til at affolke de små landsbyer. Og det er mærkeligt at de par min. i Vidstrup (hvis der er passagerer der skal af/på) ikke kan ind regnes i køreplanen.

bubber
5 år siden

jeg synes stationerne i Hjørring ligger tæt på hinanden og derfor burde man tage en station fra hjørring end man sløjfer vidstrup station. men de kloge hoveder er stædige og vil ha deres ret. godmorgen vuggestue.

Jens Godballe
5 år siden

Endnu et eksempel på, at det er mærkelige steder der skal spares. Det er få minutter på stationerne det drejer sig om. Kunne det virkelig ikke lade sig gøre at indpasse det i køreplanen. Der er jo mange lokale, som er afhængig af togene. Vågn nu op.