Første badehus sikret i Løkken

Det første badehus er nu klodset op på og funderet med såkaldte Stopdigging jordskruer på Løkken Strand.

2957

Mange kan nok huske billederne af de hårdt ramte badehuse badehuse under forrige sommers kraftige blæst sidste år på stranden i Løkken. Det forsøges nu undgået.

Jordskruerne ved badehuset nævnt ovenfor er skruet omkring 70 centimeter ned i sandet på Løkken Strand. I gaflerne på skruerne er lagt et stykke tømmer, som badehuset hviler på.

– Herved har badehuset fået en fast stabil placering, som ikke sætter sig og samtidig skulle sikre at det ikke flyttes ved en eventuel høj vandstand, fortæller Christian Olsen fra Poulstrup Snedker- og Tømrerfirma ApS.

– Det er Stopdiggings første strandmonterede jordskruer, og vi glæder os selv til at følge badehuset sæsonen igennem, tilføjer Christian Olsen.

Jordskruerne kan bruges som fundering til mange formål, som for eksempel stakit, skure, terrasser og meget andet. De er specielt velegnet, hvor der er lidt plads til traditionelle gravede og støbte punktfundamenter.

Jordskruerne kan bygges videre på straks efter monteringen. Når badehussæsonen er slut, skrues skruerne op igen og kan genbruges næste år.

Link til tidligere artikel
Badehusenen i sommeren 2018. Foto: Arkiv.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments