
Først kårede Environmental Ship Index blandt 3.194 skibe verdens to mest miljøvenlige, som blev MS Bergensfjord og MS Stavangerfjord hos Fjord Line.
Dernæst fejrede rederiet fredag den 6. marts, at det var et år siden, at deres skib MS Bergensfjord blev døbt i Bergen. Den 9. marts var det ydermere et år siden, at skibet havde sin første sejlads fra Hirtshals Havn.
Undervejs har vi på webavisen fortalt succeshistorien om, hvordan det store norske rederi først fik trimmet organisationen og rettet op på økonomien efter milliarinvesteringen i de to færger.
Umiddelbart betød det desværre afskedigelser, men efterfølgende har vi så kunnet bringe historierne om en lang række stillingsopslag, fordi rederiets rettidige omhu gav ny vækst og nye jobs.
Der er med andre ord ikke noget at sige til, at de er godt tilfredse og har fejring af jubilæer og kåringer samt udviklingen hos Fjord Line. Webavisen letter til gengæld på sydvesten og ønsker et stort tillykke!
Foto: FlaskePosten og Fjord Line