Netavisen har tidligere bragt en artikel om fodring af den halvtamme ræv på Hirtshals Havn. Dengang var det et kyllingeben, der blev givet til det taknemlige rovdyr.
– Vi har flere gange været der for at at se den, men vi har ikke været heldige, før nu. Det var en rigtig dejlig oplevelse, og da den fik lidt kattepiller, så blev de gravet ned flere steder, og dækket til med snuden, fortæller fotograf Henning Larsen.
– Modsat Skovskaden, der skal huske hvor den har gemt alle sine agern, så kan den jo bare snuse sig frem. Det er jo nærmest en rød tam hund. Det var lettere at komme tæt på den, end hvis vi havde mødt en løs hund, der strejfede rundt, tilføjer Henning Larsen.
Det er imidlertid en utrolig dårlig ide at fodre ræven i det hele taget, mener de hos Dyrenes Beskyttelse. Ræven er som bekendt et vildt rovdyr. Når den er blevet fodret, har den mistet respekten for mennesker.
– Håndfodring er endnu dårligere og burde forbydes. Den er ikke bange for os mennesker længere og forestil dig, at en familie kommer gående med deres mindre børn for at se ræven. Børnene spiser en is, pølse eeller andet, og da ræven er vant til at blive håndfodret, vil den måske tage fejl og tro, at isen eller pølsen er til den og snuppe den, forklarer Charlotte Vissing fra Dyrenes Beskyttelse.
– Derved kan der nemt blive et barn med et rævebid i hånden. Så har vi balladen på forsiden af Ekstra Bladet. Der er også den ulempe med den tamme ræv, at den ser hunde som konkurrenter og derved vil forsvare sit territorie, tilføjer lokale Charlotte Vissing.
– Så selvom mange er super glade for ræven og mange har fine billeder af den, også hvor den følger efter dem, så er det ikke uproblematisk, slutter Charlotte Vissing.
Foto: Henning Larsen.
Helt klart bedst ikke at fodre den, mon ikke den klarer sig selv om der ikke er mange fødeemner derude i molen. Den savner nogle Mus og Mosegrise, som er guf for sådan nogle Rævepelse.