Fodboldjubel og sommerfest på Færgekroen

Der var ikke de store overraskelser i Danmarks sejr over Peru, men den bidrog alligevel til jubelen ved årets sommerfest på Færgekroen.

643

Susanne Borup og Christian Winther Borup var sammen med resten af det propfulde telts gæster i hopla, da den efterhånden traditionsrige sommerfest lørdag aften blev holdt i teltet ved Færgekroen, mens mange valgte inde på værtshuset at se Danmark vinde med et enkelt mål over Peru ved VM i Rusland.

– Tusind tak allesammen, for et brag af en lørdag. Sommerfest, landskamp, maden, Østre Gasværk og Daarbak, det hele sad lige i skabet, fastslår dagen derpå Christian Winther Borup, idet han nævner vejret som det eneste, der ikke helt artede sig så flot, som det har gjort den seneste måned i Hirtshals.

Maden var fra Slagter Winther, mens musikken som allerede antydet ovenfor blev leveret med lun humor først af Jesper Daarbak og dernæst med knald på numre af Gasolin og Kim Larsen suverænt spillet af kopibandet Østre Gasværk.

Især efter Danmarks sejr over Peru, der som allerede antydet ovenfor dog ikke var nogen overraskelse og angiveligt slet ikke specielt velspillet af vinderne, kom der gang i dansegulvet, hvorefter der blev festet igennem indtil midnat ved Færgekroen.

Denne søndag fortsætter programmet med turneringer i fedtmule og rafling samt på skærmen tre kampe ved VM i Rusland.

Klik på et enkelt foto for at se hele billedserien i større format

Foto: FlaskePosten og Færgekroen.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments