Henrik Kassow Andersen fra Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn får især i denne tid masser af spørgsmål fra både medlemmer og ikke medlemmer om fluemønstre til Uggerby Å.
– Det skal ingen hemmelighed være, at min favorit flue til Uggerby å har altid været og vil altid være Skjerns Fancy, som med sin flotte hvide vinge lyser op i vandet. Jeg synes, fluen passer perfekt til Uggerbys mørke og dybe vand og har været mit sikre kort til åen de sidste mange år. Fluen virker både forår, sommer og efterår, så en rigtig allrounder, fastslår Henrik Kassow Andersen.
Tirsdag aften delte formanden så ved et hyggeligt arrangement ud af sine store erfaringer med, hvordan man binder en meget enkel flue, der fanger de ret vanskelige havørreder både i Liver Å og i Uggerby Å.
Foto: Henrik Kassow Andersen.