Flotte resultater af Hirtshals Dartklub ved Spar Nord Open

Efter lørdagens lidt svingende resultater i doubler viste de tre spillere fra Hirtshals noget flot dart i søndagens singlerækker.

3

Merethe Kallehauge Frandsen spillede søndag i Dame B og ved Spar Nord Open og vandt her sin pulje efter omspil.

Efter puljen vandt hun også sin første cup kamp og var klar til kvartfinalen, men den blev desværre endestationen efter et tæt 3-2 nederlag. Så en placering mellem nr. 5 og 8 fik hun med fra stævnet.

Allan Bach Christensen og Rene Thomsen stillede begge op i Herre B, hvor der var hele 142 tilmeldte spillere. Allan og Rene gik begge videre fra deres pulje som henholdsvis nr. 2 og nr. 1.

Allan tabte desværre sin første cup kamp og sluttede på en placering mellem nr. 33-64. Rene vandt sin første cup kamp, men tabte desværre den efterfølgende, så han kunne tage til hjem med en placering mellem nr. 9 og 16.

Alle tre spillere var tilfredse med deres resultater hen over weekenden og er klar til flere stævn i fremtiden.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments