Flot tredjeplads til Michael Fischer fra Sindal Billard Klub

Michael Fischer og Poul Erik Thomsen fra Sindal Billard Klub har i den forgangne uge deltaget ved regionsfinalen i Seniorcuppen.

81

Regionsfinalen i Seniorcuppen, hvor 16 spillere havde kvalificeret sig, er blevet afviklet med BK Nyborg som arrangør.

I de indledende fire puljer spilles der alle mod alle. Nummer 1 og 2 fra hver pulje går videre til A-finalen, som afvikles i umidelbar forlænglese af puljerne.

SBK havde deltagelse af Michael Fischer og Poul Erik Thomsen.

På grund af seedningsnummer 8 og 9 var de så uheldige at blive placeret i samme indledende pulje.

De to kamphaner fik således æren af at spille finalens åbningskamp. Dette slag blev lidt overraskende en meget ensidig affære. Poul Erik (7,24) kunne således efter en særdeles god indsats trille en meget sikker sejr i hus. Michael (15,52) fik med den flade indledning således en meget skidt start på turneringen

Michael (18,92) fik heldigvis hurtigt rystet skuffelsen af sig. Allerede i sin anden kamp kom han således tilbage på vindersporet. Efter en jævn god indsats var han således med igen.

Poul Erik (7,38) fortsatte de gode takter. Alligevel kom han desværre i store problemer. Det enorme pres kunne han trods en god fight ikke dæmme op for, hvorfor han måtte indkassere et smerteligt nederlag.

I den sidste puljekamp mobiliserede Poul Erik (5,24) de sidste kraftanstrængelser, og således lykkedes det at hive en lille sejr i land.

Michael (25,22) var nu virkelig under pres, idet han desperat havde brug for en sejr, og det gerne i ganske få indgange. Koncentrationen lyste spillebordet op, og efter en meget flot indsats lykkedes det sluttelig at trille en storsejr i hus.

Tre spillere i puljen sluttede nu med hver fire point. De to pladser med adgang til A-finalen skulle nu fordeles efter opnået procentsnit.

Puljens førsteplads var der ikke tvivl om, så enten Michael eller Poul Erik ville snuppe “Sorteper”.

Poul Erik fik et totalsnit på 6,35 og opnåede dermed en snitprocent på 105,38.
Michael fik et totalsnit på 19,59 og opnåede dermed en snitprocent på 107,98.

Poul Erik havde således brugt ca. 1,5 indgang for meget ved bordet, og således blev han nådesløst henvist til puljens tredjeplads. Slutplacering blev således fra 9 til 12.

Michael snuppede således andenpladsen for næsen af klubkammeraten, og dermed adgangen til kvartfinalen.

Her var det ikke ligefrem det polerede spil der prægede opgøret. Alligevel kunne han stille og roligt sætte sig tungt på opgøret. Uden at imponere blev det således til en sikker sejr.

I semifinalen var han ikke vaks nok ved havelågen, idet han fra start spillede med alt for åbne kort. Herved overlod han ufrivilligt initiativet til modstanderen. Trætheden efter en meget lang dag blev da også mere og mere synlig, så selv om han sluttelig fik pyntet på resultatet, kunne han dog ikke forhindre et nederlag.

Slutplacering i seniorcuppens regionsfinale, som indbragte ham en præmiesum på kr. 450, blev således en meget flot tredjeplads.

Lørdag den 12. maj klokken 11.00 venter der SBK endnu en stor finale.

Det er 2-mands holdet i fri carambole bestående af Michael Fischer og Erik Brogaard som afslutter en meget flot sæson med deltagelsen i Landsfinalen. Modstandere er her Nexø og Sydfyn.


Resultater og aktuelle stillinger for de spillede kampe finder du på www.billardresultater.dk ligesom klubbens hjemmeside www.sindalbillard.dk sikkert også kan give dig yderligere oplysninger om kommende kampe. Her kan du tillige finde nyttige informationer om klubbens øvrige aktiviteter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments