
Lørdagens opgør på hjemmebane mod topholdet Roskilde blev lige så svær som forudset,. Alligevel sidder man med følelsen af, at Vendsyssel Håndbold godt kunne have fået point, hvis nogle få situationer var gået hjemmeholdets vej, både situationer de selv var herre over, men også nogle, som andre var herre over.
– Vi følger godt med i kampen, men nogle 2 minutters udvisninger gør, at Roskilede kommer foran, således at vi hele tiden halser efter. Selvom vi kommer bagud, så fortsatte spillerne med at kæmpe, og på intet tidspunkt er der nogen, som slår op i banen. Netop den del skal vi tage videre med i de kommende kampe. Så skal der nok komme point på kontoen. Den fight og vilje er skabt i træningslokalet, hvor der virkelig bliver gået til den i alle situationer og øvelser, så det er her fundamentet, skal skabes, lyder det fra klubben.
Kampen endte med et nederlag på 21-24.
Til dagens hjemmekamp kårede publikum Ilda Kepic til dagens fihgter. Hun blev også topscorer med 10 mål. En heldig publikummer, som stemte på Ilda, vandt en æske chokolade.
Næste hjemmekamp er på lørdag den 14. oktober kl. 14.00 i Arena Nord.
Kilde: Veha.dk





















































