Flot fra land med Hirtshals Fiskefestival

Efter borgmester Arne Boelts tale kl. 10.00 fredag, som officielt åbnede Hirtshals Fiskefestival 2015, der dog reelt startede torsdag på Nordsøen Forskerpark, kom der virkelig gang i aktiviteterne især i teltet under Trappen på Sydvestkajen.

9

Man bør absolut selv åbne det store program, som vi linker til nederst i artilen, for at danne sig et fyldestgørende og reelt overblik over, hvad der hidtil er sket fredag og især fortsat sker resten af dagen og lørdag af stort og småt ved Hirtshals Fiskefestival 2015.

– Det er fantastisk dejligt med alle de positive gæster, der har været i teltet her især et stykke tid efter borgmesterens åbning, fortalte således havnedirektør Jens Kirketerp Jensen midt på dagen, da FlaskePostens udsendte mødte ham i teltet Bølgen under Trappen.

– Vi har et fantastisk program og masser af gæster, men vi burde kunne tiltrække endnu flere, hvis vi bliver bedre til at få det fortalt langt bredere ud i landet og udlandet, uddybede Jens Kirketerp Jensen, der som tovholder er helt centralt placeret i organiseringen og udviklingen af Hirtshals Fiskefestival.

– Det er samtidig også vigtigt, at vi fastholder og fokuserer endnu skarpere på lige præcis fisk landet her i havnen, fordi erhvervet i de her år bliver udsat for utrolig hård konkurrence, uddybede Jens Kirketerp Jensen, mens den ene havtaske efter den anden blev fileteret af blandt andre Niels “Niller” Kristian Nielsen, som er formand for Hirtshals Fiskeriforening.

På FlaskePosten yder vi naturligvis med fornøjelse vores lille bidrag til at formidle lokalt og er desuden helt enige med havnedirektøren i det synspunkt, at eventen sammen med alt det andet i byen har potentiale til at trække langt flere gæster til Hirtshals. Heldigvis!

Link til programmet: Hirtshals Fiskefestival 2015

Link til torsdagens artikel: Pragtfuld åbning af Hirtshals Fiskefestival

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments