Emnet ved onsdagens valgmøde i Tårs var naturligt nok byen, og panelet blev udgjort af Jørgen Bing (SF), Britta Eckhardt (KD), Mille Gunnersgaard (B), Tim Jensen (A) samt Bjarne Mølgaard og Lone Olsen begge Venstre. Der var grundet sygdom afbud fra Grete Bonde (SF).
Disse 7 kandidater til KV17 har det tilfælles, at de opstiller for Tårs – og derfor var netop også disse kandidater også perfekte ud i spørgsmål mv om Tårs. Tropperne blev på humoristisk vis styret af Claus Kræmmergaard – selvfølgelig også en Tårs-dreng. Stemningen var helt i top – både i panelet og blandt de 120-130 fremmødte, selv om temperaturen var som en sommerdag i de gode gamle dage.
Geplaatst door Else Strauss Harpsø op woensdag 15 november 2017
Der var bred enighed om at det vigtige i valgkampen er børne- og ungdomsområdet, og især Tårs Skole blev vendt. Uenigheden opstod først når der skulle tales finansiering – skattestigning kontra fastholdelse. De nye byggegrunde og bosætningsproblematikken blev også bragt i spil og flere fremhævede vigtigheden i frivilligheden og foreningslivet – blandt de fremmødte var flere fra Taars-Ugilt IF og blandt andet blev også det nye halbyggeri og det planlagte borgermøde torsdag aften nævnt.
Venstre løftede sløret for en kulegravning af ældreområdet og igen var der her enighed om at de ældre borgere skal sikres et godt og værdigt otium. På skoleområdet gik drøftelserne meget på, om vi taber for mange unge i systemet. En tidlig indsats er vigtig – omsorg og kærlighed er vigtig, men vi skal væk fra at bære skoletasken for vores børn ! Panelet blev måske nok lidt provokeret af spørgsmål fra salen fra den konservative Svend Hjorth, som gik på ”Hvordan vil I få gang i Tårs” – måske mest provokeret fordi der jo er gang i Tårs.
Vel kan der ske meget mere på mange områder – men generelt var de 6 politikere enige om, at der ikke kun i og omkring Taarshallen er et utroligt aktivt foreningsliv. Lægeambulancer, byggegrunde, seniorpolitik, lægehus og hjælp til særlig udsatte børn og unge var også emner der blev berørt.
Alt i alt en fantastisk aften og igen et bevis på, at folk i Tårs kører på batterier fra Duracell.
Frem mod kommunalvalget den 21. november vil vi på den lokale netavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.
Foto og videoklip: Else Strauss Harpsø.