
På Ældre Sagens årsmøde i marts måned blev der stillet spørgsmål til, om der er tilstrækkeligt med handicap parkeringspladser i Hirtshals by.
Svend Aage Jensen, Hirtshals, tog initiativ til at kortlægge handicap parkeringspladserne i byen, både de private og dem kommunen har ansvar for.
Dette resulterede i et møde på Hjørring Kommune, Vej og Trafik, som var meget velvillig til at løse den del af opgaven, som kommunen har ansvar for.
Det har nu resulteret i i alt tre nye og afmærkede handicap parkeringspladser
Det drejer sig om pladser foran Apoteket i Jørgen Fibigersgade, foran bager og guldsmed i Jyllandsgade og bag boghandleren i Hjørringgade, skråparkeringen.
Et godt initiativ fra Svend Aage Jensen og et meget fint samarbejde med Hjørring Kommune. Ros til dem både fra Ældre Sagen og FlaskePosten!