Flere end 100 stillinger nedlægges på Regionshospital Nordjylland

Regionshospital Nordjylland skal spare 50 millioner kroner. Der indbefatter blandt andet nedlæggelse af 105 stillinger.

1059
Sygehuset i Hjørring hører under Regionshospital Nordjylland. Foto: Mick Knive Andersson.

Regionshospital Nordjylland skal spare 50 millioner. Det har i noget tid stået klart, og nu er spareplanen klar efter et samarbejdsudvalgsmøde fredag.

Spareplanen betyder, at 105 stillinger på Regionshospitalet skal nedlægges, det indbefatter blandt andet 11 lægestillinger. De 11 lægestillinger, er stillinger som gennem efteråret er blevet indefrosset, altså ikke er blevet genbesat, når lægerne har fået andet arbejde eller på anden vis har forladt Regionshospitalet.

– Det har været en svær dag på Regionshospitalet – det er en barsk omgang, siger hospitalsdirektør Henrik Larsen

Hovedparten af de 105 stillinger, der skal nedlægges har Regionshospitalet fundet, men der er stadig 28 stillinger, som mangler at blive nedlagt.

– I løbet af den kommende uge er der 28 medarbejder, der desværre får en besked om, at vi måske kan blive nødt til at afskedige dem. Inden det kommer så langt skal vi forsøge at omplacere dem dels i vores eget hus og dels i regionens øvrige institutioner, siger Henrik Larsen.

Men det er dog ikke sikkert at alle de 28 medarbejdere kan fortsætte deres daglige gang på regionshospitalet eller en af regionens øvrige institutioner, når de har været igennem omplaceringen.

– Når vi har været igennem det, håber jeg, at vi er nede på 10 i værste fald 20 medarbejdere, der skal afskediges, siger Henrik Larsen.

Udover de nedlagte stillinger går Skagen Gigt- og Rygcenter fra at være et 7-døgnsafsnit til et 5-døgnsafsnit, hvor natbemandingen også fjernes.

Desuden nedlægges der netto 26 sengepladser, der svarer til 10 % af hospitalets samlede sengemasse.

Kilde: TV2 Nord.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Rebecka
5 år siden

Det må findes andre ting kommunen kan drage ind på så det ikke går ud over syge mensker.

ole
5 år siden
Reply to  Rebecka

hej Rebecka jo der mange ting kommunen kunne gøre de kunne starte med at halvere kommunens administration og derefter sætte løn og vederlag ned til 400000kr om året for kommunens ansatte også politikernes og skulle man komme til at mangle lidt for at nå de 50 millioner kunne de også halvere bilparken det var bare lidt af det kommunen kunne gøre (for man kan ikke tage mere fra de svage i samfundet for det har man gjort)

Palle jensen
5 år siden

Hvad med at nedlægge ledelsen. De er da total ubugelig .