Flere billetter til Johnny Madsen

Musik Under Trappen flytter på grund af coronakrisen koncerten fra Nordsøen Oceanarium til Hirtshals Idrætscenter.

836
Foto: Arkiv.

På grund af faren for coronasmitte er koncerten med Johnny Madsen Trio fredag den 2. oktober flyttet til Hirtshals Idrætscenter.

– Vi er naturligvis kede af, at vi ikke kan fastholde afviklingen i Nordsøens multisal, hvor vi har haft mange gode oplevelser. De øgede afstandskrav gør dog, at vi må tænke lidt ud af boksen, oplyser arrangørerne hos Musik Under Trappen.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, så de har fået mulighed for at sælge lidt ekstra billetter til den ellers udsolgte koncert.

Dem sætter de til salg fredag kl. 10.00.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments