Flemming Wulff Andreasen fra Horne KFUM får HAS Prisen

Denne mandag fik Flemming Wulff Andreasen en påskønnelse fra HAS for sit mangeårige arbejde i Horne KFUM.

409

“Marching on Together”, vil mange (?) vide, er et Leeds-slogan. Det kunne også være et motto for alt arbejde i frivilligt regi. Her sker der ikke noget, medmindre man arbejder sammen.

Frivillige foreningsfolk bør altid have en påskønnelse. Denne mandag fik Flemming Wulff Andreasen, Horne KFUM en påskønnelse for sit mangeårige arbejde i Horne KFUM. Han modtog her til formiddag HAS-prisen, en pris, der er stiftet af Hjørring Antenneselskab. Prisen er på 10.000 kroner, og i år er den givet til fem foreningsfolk i Hjørring Kommune.

Flemming Wulff Andreasen fik prisen overrakt af Kurt Larsen fra Has, der havde allieret sig med Niels Viberg fra SKAGA-FM. Under dække af et “Slagter Winther – interview” var der aftalt møde i Spar Nord. Her gik interviewet så over i blomster (Tak, Mimosa) og lykønskninger.

Prisen kan bruges til alt, hvad modtagerne kan ønske, men det kunne jo anbefales, at der blev bestilt en fodboldtur til en LeedsKamp. Marching on together.
Til lykke til Fleeming med prisen.
Og en tak fil alle frivillige, der på sin vis også har del i denne påskønnelse (ja, de kommer nok ikke med til Leeds)

Her er indstillingen fra Horne KFUM

Flemming Andreasen er bankuddannet fra Handelsbanken, Hirtshals og arbejder nu i Spar Nord, Hirtshals Afdeling

I Horne KFUM Idrætsforening har han været ungdomsspiller i fodbold, og han er fortsat aktiv i motionsbadminton og oldboysfodbold, (det gamle hold).
Flemming er årgang 1962.

Han har været leder i Horne KFUM siden der blev afholdt sommerlejre for ungdomsspillere i årene fra 1980 – 89.
Han blev medlem af bestyrelsen for Horne KFUM Idrætsforening i 1984 – 90, og han har siden 1994 igen været bestyrelsesmedlem. Han har (bankuddannet) rollen som kasserer, men han er altid klar til de mange praktiske opgaver, der også følger med.

Flemming Andreasen har været medarrangør af Pondus Cup/ Danske Bank Cup,/Slagter Winther Cup i de sidste 30 år. En fodboldcup, der afvikles hver pinse med mange norske og danske hold. Her er han fuldtidsarbejdende som medlem af den fem mand store styregruppe.

Flemming har været DanaCup ansvarshavende i de mere end 30 år, hvor Horne KFUM havde samarbejde med DanaCup om sommeren.
Han har været redaktør af klubbladet, arrangeret håndboldstævner, flyttet borde og taget nattevagter.

Flemming Andreasen er en af de meget faste støtter i Horne KFUM. Flere gange har klubben været i sammenlægning med andre (håndbold med HH80 på seniorsiden, med Asdal på ungdomssiden og senest i 2018 med HH80 i alle rækker i håndbold).
Meget nyt skal hver gang indføres, og med diplomati og indsigt i alt i klubben har han formået at få disse processer til at fungere på bedste vis.
Hans økonomiske indsigt kommer klubben til gode på mange måder. Han har styr på regnskaberne, og der er altid åbenhed om dette.

Flemming Andreasen fremhæver aldrig sig selv i disse mange sammenhænge. Han giver gerne æren for vellykkede arrangementer til andre.

Det kunne derfor være en glæde, hvis han fik en påskønnelse fra HAS. Den vil helt sikkert blive brugt på en fodboldtur til England for at se Leeds. Sammen med nogen. ”Marching on together, som Leeds og Flemming ville sige det.

Vi vil med denne indstilling påskønne de mange, mange timers arbejde i mange år – (henved 40 år i klubbens regi).

På Horne KFUMs vegne

Bodil Christensen
Møllegårdsvej 1 Horne

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments