FlaskePosten tog en tørn i baren ved Musik Under Trappen

Femte aften med Musik Under Trappen blev lidt anderledes end planlagt, hvilket ikke skyldtes FlaskePostens udsendte som bartender, men et afbud fra unge Jens Jepsen.

458

Ikke blot fagfolks, men også foreningers professionalisme skal reelt ikke bare vurderes på de situationer, hvor alt netop i kraft af de tillærte kompetencer kører som smurt i olie, men tværtimod når det uventede sker.

Efter bandet Chills suveræne musikalske åbning af festen tirsdag aften ved Musik Under Trappen stod arrangørerne hos Hirtshals Musikforening lige præcis med en sådan uventet situation, idet der var kommet en sygemelding fra unge Jens Jepsen. Sangeren havde reelt mistet stemmen, hvilket mildest talt ikke er det bedste udgangspunkt for at gå på scenen i den branche.


Michael Vajhøj fejrede kæresten Marias fødselsdag backstage med hunden Max.

Det fik bare ikke de entreprenante folk bag arrangementet til at blive siddende på hænderne med skægget i postkassen. De fik derimod hurtigt fat i sangerinden Christine Bruun, som efter lidt omstilling af teknikken på smukkeste vis fik udfyldt tomrummet med blandt andet åbningsnummeret Jolene af Dolly Parton.


Christine Bruun var ikke bleg for at springe til efter afbud fra Jens Jepsen.

Efterfølgende kørte først Virtus med klatten, mens Popfars formentlig i skrivende stund indtager scenen, alt imens nærværende skribents kompagnon på FlaskePosten sammen med de andre frivillige altså passer bartjansen på Vesthavnen.


Virtus giver den gas på scenen, før Popfars som de sidste spiller tirsdag på Vesthavnen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments