Fladbådens renovering går efter planen i Tversted

Efter den afsluttende tæthedsprøve den 13. maj tændes der op i grillen ved bådehuset i Tversted.

25

Tversted Bjærgelaug er ved at være færdige med renoveringen af fladbåden, som har fået nye spanter og tofter samt alle kobbernagler udskiftet med rustfrie bræddebolte.

Tofterne bliver dernæst påmonteret onsdag aften, hvor alle bjærgelaugets kompetente roere er indkaldt. Det hele er nymalet med maling sponseret af Duusgaard Coating.

Sidste test bliver tæthedsprøven, som skal foregå lørdag den 13. maj og selvfølgelig kl. 13.00, hvor de sætter båden i vandet, idet de håber og tror på at den holder tæt.

– Efter tæthedsprøven starter vi grillen op i bådehuset, hvor der er lidt til både maven og næbbet, oplyser formand Erik Toustrup fra Tversted Bjærgelaug.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments