Fjord Line sejlede med
på Årets Rederidag

Den tætte forbindelse mellem uddannelse og job er et kendetegn ved de maritime uddannelser.

167

Fjord Line fra Hirtshals var forleden en aktiv og spændende deltager i Årets Rederidag i Frederikshavn, hvor målet er at skabe en direkte forbindelse mellem mellem rederierne og de maritime uddannelser.

Den tætte forbindelse mellem uddannelse og job er et kendetegn ved de maritime uddannelser, som er afgørende i rekrutteringen af nye studerende, skriver Kanal Frederikshavn.

Studerende på Den Grundlæggende Maritime Uddannelse – Skibsassistent, HF-Søfart og det næste hold elever på Skoleskibet DANMARK, som sejler afsted fra Frederikshavn 22. marts mod det spanske øhav, fik introduktion til MARTEC’s andre uddannelser på Hånbækvej i Frederikshavn.

Det er blandt andet maskinmester og skibsmaskinist samt navigatøruddannelserne skibsfører, kyst-, sætte- og fiskeskipper, som til dagligt finder sted på MARTEC Skagen.

Det officielle program begyndte – efter uddannelsesoplæggene – på Kragholmen i Frederikshavn, hvor rederierne var inviteret til at holde oplæg for skolens studerende. Rederierne udstillede i deres respektive lokale, hvor de studerende fik mulighed for at kigge ind og få uddybet eventuelle spørgsmål om praktik, job og uddannelsesmuligheder.

Deltagerne på Rederidagen var studerende på MARTECs nye uddannelse Grundlæggende Maritim Uddannelse – Skibsassistent, Skoleskibet DANMARK, HF Søfart, Befaren Skibsassistent, Maskinmesteruddannelsen og Skibsmaskinistuddannelsen.

På dette års Rederidag deltog Esvagt, Mærsk Line, Rohde-Nielsen, DFDS, TORM, Fjord Line, Svendborg Bugser, samt uddannelsesinstitutionerne MARTEC SKAGEN, DTU AQUA og Marstal Navigationsskole.

Derudover var Dansk Metal Maritime Afdeling klar med rådgivning.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments